Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
stilledes patronatkaldene paa samme fod som de ovrige
sognekald, forsaavidt som retten ikke allerede var bortfaldt.
Ulrik Fredrik Gyldenløve, for hvem Larvik grevskab blev
oprettet, var Fredrik III ’s uægte son med en holstenerinde
Margarete Pape; han blev fodt i 1038 og dode 1704.
I det oprettede Larvik grevskab var der flere store gaarde.
En hovedgaard var Brunla, senere forvansket til Brunlaug, der i
den senere middelalder forst tilhørte Galderne, derpaa de to
bekjendte hr. Hartvig og hr. Henrik Krummedike, og saa den sidstes
svigersøn hr. Eske Bilde. Manvik, som er nævnt under
borgerkrigene i det 12te aarhundrede, kom i hr. Knud Alvssøns
besiddelse og blev omsider krongods. Fritsø, der i middelalderen tilhørte
det tønsbergske klostergods, eiedes ved reformationstiden af den
oprindelige danske familie Jernskjæg og derefter af Langerne,
under hvem dets værdi forøgedes til det mangedobbelte ved
anlægget af et af Norges betydeligste jernværker, samt af store
sagbrug og møller. Endvidere sædegaarden Melau, Eldsten o. fl.
Under enhver af disse gaarde laa temmelig meget strøgods. Ved
foreningen af dem og dertil endnu meget andet jordegods og
flere andre herligheder fremstod grevskabet Larvik.
Gyldenløve havde den lste august 1670 for 27 450 rdlr.
afkjøbt Ove og Anna Margreta Lange hovedgaardene Fritsø,
Brunla og Halsen samt Fritsø jernværk. Fritso var i 1623
blevet tilskjødet Gunde Lange til Falkensten.
Med hovedgaarden Fritso kom Gyldenløve i besiddelse af
det til godset liggende jernværk, hvis drift i nogen tid havde
været indstillet, efterat det var bleven ødelagt af en storre flom.
Gyldenløve udvirkede 14de mai 1673 nye privilegier for værket,
som flk et omraade af 4 mil og atter sattes i gang. Med dette
forenedes 1690 Brunlanes eller Nes jernværk, der i 1664 var
optaget af Georg Orse og senere havde været eiet af et
participantskab. Da eierne ikke godvillig vilde skille sig ved det,
udvirkede Gyldenløve kongelig tilladelse til at tage det efter
takst. Begge værker dreves nu i fællesskab, og i aarene
mellem 1690 og 1699 steg produktionen til nogle tusen
skippund jern aarlig. Gyldenløve, der i 1689 havde faaet nye
privilegier for Fritsø værk, som senere ogsaa udstraktes til at omfatte
Brunlanes værk, oprettede her et kanoustøberi og satte flere nye
masovne igang. Værket var fritaget for at svare baade tiende
og andre paalæg mod at levere 300 centner jernkugler til det
kongelige arsenal. (Om Fritsø værk se bind II, pag. 130).
Gyldenløve var i 1664 udnævnt til statholder i kongeriget
Norge efter Iver Krabbe, en skaansk adelsmand, og vedblev til
nær for sin død at beklæde denne hoie post.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
