Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
485.
Gyldenløve erhvervede sig snart faste eiendomme i Norge,
hvortil hans stilling gav ham en gunstig anledning. Familien
Lange, der havde været meget rig, var gaaet tilbage.- Efterat
Gyldenløve, som nævnt, havde kjøbt hovedgaardene Fritsø, Halsen
og Brunla, afrundede og udvidede han de nye besiddelser paa for
skjellig vis, idet han mere end én gang krænkede andres ret i
egen interesse. Han udvirkede allerede i 1670 hos sin halvbroder
Kristian V et reskript, hvorved han fik ret til som rette
odels-eier at «indløse» alt gods, som Langerne tidligere havde solgt i
Brunla amt, for hvad han med kjøberne «i billigste maade
kunde forenes» ; han fik med andre ord ret til at fordrive disse
fra deres gaarde. Den samme ret tilstodes ham ogsaa lige over
for de personer, til hvem kongerne Fredrik III og Kristian IV i
sin tid havde pantsat eller endog til odel afhændet jordegods
i Numedal og Sandsvær i Laagens ovre dalføre, «mod derfor at
betale den sum, som derfor paa det kongelige skatkammer var
gjort regnskab for», følgelig uden hensyn til gaardenes i tidens
løb stegne værd. Hertil fik han ogsaa ret til «imod vederlag af
lige godt gods» at tilbytte sig det «ham beleilige kronens gods»,
uanseet om kongen selv besad det, eller det var «andre
beuefi-ceret eller perpetueret», og endelig fik han forkjøbsret til alt
tømmer fremfor andre i Laagens vasdrag samt fornyede
privilegier for Fritsø jernværk.
Alt dette gods ophøiedes 29de september 1671 til et
grevskab for ham og hans ægte efterkommere i mands- og
kvindelinjen ; uddøde familien, skulde det hjemfalde til kronen.
Grevskabet flk navn af Laurvig, og kongen udtalte i patentet, at dette
grevskab «skulde holdes og agtes for det første i rigerne». Ved
samme leilighed skjænkedes til greven en stor del af kronens
faste indtægter af det hele Brunla amt, ligesom greven fik ret
til at ansætte præster til kirkerne i amtet, og han kom i
besiddelse af baade kronens og kirkernes andel i tienden i amtet.
Videre fik han birkerettighed og hals og haand over alt det
grevelige gods, tiendefrihed af sine sagbrug og jernværket, ret
til at bortforpagte eller til andre at «assignere» syv aars
indtægter af grevskabet o.s.v. Ogsaa Larvik by, der nu unddroges
fra det tidligere forhold til Tønsberg, henlagdes under greven,
som lier fik birkerettighed, sigt, sagefald o.s.v.
Gyldenløve vedblev i de følgende aar fremdeles at forøge
sine eiendomme ved kjøb og erhvervelse med eller liden
vedkommende eieres gode vilje. Mærkelig er den før berørte
erhvervelse af Brunlanes jernværk.
Der blev udstedt et saakaldt ekstensionspatent, der
yderligere udvidede grevskabet Larviks rettigheder. Hidtil havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
