Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
sted er fundet skalrester af de for ishavsskjællets lerafsætninger
karakteristiske former. Ved Teglhagen, nord for byen, ligesom
ved Kjellodden, er fundet skjæl. Ved Kjellodden veksler flere lag
indeholdende en stor mængde skjæl af forskjellig art, der giver et
indblik i svundne tiders vekslende dyreliv paa dette sted. Stedet
selv ligger ganske lavt over havet. 1—200 m. nordvest for
grus-taget ved Kjellodden og ved veien er fundet skjæl blandt andet
af østers.
Havn. Tønsberg havn har to indseilinger; den østre gjennem
Husørenden og Tønsberg kanal eller Stenskanalen, den vestre gjennem
Tønsbergfjorden.
Tonsberg havn er en del af Byfjorden.
De nordre bugter fra det bækken, der danner Tonsberg havn,
er meget grunde. Fra sydsiden af havnen vestenfor Fagerheim
gaar slaggrund ud til Danholm og fra denne 2 kabellængder mod
nord og nordøst. Nordkanten af denne grund er mærket, og
mellem den østre og den vestre del af Tønsberg havn er der en
6.5 m. dyb, opmærket rende, der forer til Stenskanalen.
Ved bryggerne i byen er der 6.2 m. vand, og der er
ankerplads paa havnen paa 10 m. vand.
Stenskanalen, der fører fra Trælen ind til Tønsberg havn,
er gammel. Dens gamle navn er vistnok Skeljasteinssund, nævnt
i Sverres saga, og Skeljasteinsgrunn (en gang kaldet Skeljagrunn),
nævnt i Haakon Haakonssøns saga; det sidste, med grunn, grund
i vand, sammensatte navn betegner samme lokalitet som det
første. Jens Midler og efter ham Kraft har antaget, at
Skeljasteinssund har været navn paa bugten i øst for Tønsberg, som nu
kaldes Trælen. Det maa imidlertid betegne det trange og grunde
sund, som i gammel tid skilte Nøtterø fra fastlandet. Dette lod
kong Haakon Haakonssøn uddybe, saa at man da kunde reise
med kugger (skibe af forholdsvis stor bredde), hvor tidligere baade
neppe kunde komme frem.
Skeljasteinn, i daglig tale kaldet Steininn, ved Skeljasteinssund
nævnes i Haakon Haakonssøns saga. Skeljasteinn er ovenfor
(bind I, pag. 28) forklaret som en sten sterkt besat med skjæl
efter (). Rygh, Norske gaardnavne, udgivet af .4. Kjær. Det
heder her:
Skeljasteinn; Iste led er genitiv flertal af skei, skjæl, musling,
og navnet betegner vei en sten, som er sterkt besat med skjæl.
Det sees at have været et af grændsepunkterne for Tønsberg
bymark, og den kaldtes senere «Stenen».
I Jens Mullers beskrivelse af Tønsberg fra 1750 heder det:
«Skilliesteenen er en overmaade stor steen, som her ligger,
men hvorfor den er lagd her udi de ældgamle tider, giver navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
