Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
39
Vestfjorddalens side forbi Grønstøl 608 m., Haugestøl 887 m., og
man er da oppe over den bratte del af Vestfjorddalens side.
Grændsen for granen naaes her i en høide af 955 m.
I høiden 1-009 m. ligger sæteren Svineroi.
Birkegrændsen ligger i høiden 1053 m.
Længer op fører den opstagede vei først mod syd og saa
mod vest, ogsaa mod nordvest, opover svære urer med snefonner
til en paa Gausta anlagt turisthytte, Gaustahytten, 1851 m. o. h.
Herfra fører veien over ur og løse klippestykker til den første
varde, 1885 m. o. h., og derpaa til varden paa den høieste top
1910 m. o. h.
Gausta er gjentagne gange maalt, saaledes af
Esmark .... 1910 m.
Schou og Smith 1908 -
Smith..... 1884 -
Maschmann 1870 -
Holmboe .... . i 1829 1880 -
Bassø..... . i 1846 1878 -
Næser..... . i 1847 1899 -
Fearnley .... . i 1869 1875 -
Helland .... . i 1899 1910 -
Middeltal .... 1890 m.
Den øverste del af Gausta danner en ryg med retning fra
sydvest mod nordvest af en længde af et par km. Bergarten er
kvartsskifer, og i denne sees ikke sjelden mærker efter bølgeslag,
et bevis for, at den haarde sten engang har været en løs sand,
der har været bevæget af bølger og vind; da ryggen, som nævnt,
har en retning fra sydvest til nordvest, fortoner fjeldet sig meget
forskjellig; fra nordvest, saaledes fra Bøen i Vestfjorddalen,
fortoner fjeldet sig som en temmelig spids kegle, medens det fra
nordost i den nedre del af Vestfjorddalen sees i hele sin bredde
med lange render af sne i forsænkningerne.
Da Gausta i høide overgaar alle de omliggende fjelde i stor
afstand, er udsigten overmaade vid over svære høifjeldsvidder og
over mange indsjøer, men den kan ikke sidestilles med udsigten
fra høie toppe paa Vestlandet, i Jotunfjeldene eller fra høie fjelde
i det nordlige Norge.
Toppe, som sees fra Gausta, er: Hallingskarve og
Galdhøpiggen mod nordvest, Haukelifjeld og Raulandsfjeld samt
Hardangervidd en mod vest, Lifjeld og Skorvefjeld mod syd, og mod
øst Jonsknuten, Blefjeld; ogsaa Bolkesjø sees i østlig retning.
Det er sagt, at havet kan sees fra Gausta, og et gammelt vers
lyder saa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
