Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
BRATSBERG AMT.
Jøkulen og Fagran-fonni
og Gaukstå — hon er brur, —
dei er af havi synte
og syskin ero dei trju.
Andre steder i Telemarken, som er kjendt for sin natur, er
Bolkesjø.
Fra Bolkesjø har man udsigt over de 2 indsjøer Bolkesjø og
Folsjø, af hvilke den første ligger 314 m. o. h., og den anden
216 m. o. h. Dernæst ser man udover flere fjeldrygge, mest
skogdækket land og videre mod Gausta, Blefjeld og Lifjeld.
Seljord ansees med rette for at høre til Telemarkens vakreste
egne. Kivledalen, bekjendt for sagnet om Kivlemøierne, gaar op
fra Seljord til Sundsbarmvatn. Elven i Kivledalen har skaaret
sig et dybt gjuv, Grovegjuvet, i konglomerat.
Aasébrekkerne med udsigten over Flatdal i Seljord er bekjendt.
Ifra Hjortdals hoveddalføre gaar Svartdalen, gjennem hvilken den
gamle vei til Aamotedal førte op i nordvest. Hovedveien bøier
af tilvenstre, og naar man er kommen op paa høiden, aabner sig
en af de vakreste udsigter i Telemarken, ned i den af mægtige fjelde
omgivne Flatdal. Veien, som fra gammel tid er bekjendt under
navnet Aasebrekkerne, var før bråt og tung, nu er der en nyere
vei, som i store sving fører nedover fjeldskraaningen. Paa den
anden side af dalen ligger Skorvefjeldet, 1360 m. Nede i bakkerne
ved gaarden Aase tager den mørke Dyrlandsdal af. I dalbunden
strømmer den fra Dyrlandsdalen kommende elv ; her ligger
Flatdals kirke og Flatsjø.
Kviteseid hovedbygd, Sundbygden ved Sundkilen er ogsaa
vakker, ligesaa omgivelserne om Triset i Laardal.
Endelig er, ved enden af Bandaksvatn, Dalen i Mo bleven
til et knudepunkt for færdselen.
I sin «Beskrivelse over Bradsbierg Amt» fra 1784 har B. H.
Løvenskiold givet en skildring af landskaberne fra amtets nedre
del, efter at Kilevatn i Solum er omtalt. Skjønt stilen og
skrivemaaden er forskjellig fra nutidens, hidsættes her hans
udtalelser :
«Her ere ellers rundt omkring mange lystige Egne, og jeg,
som ofte igiennemrejste alle disse Egne paa alle Aarets Tider, saa
vel da Foraarets Mildhed bortdrev Vinter-Dampene af Jorden og
Soelens Straaler bortsmeltede de Iisbroelagte Vande, da Fuglene
besang Lundene paa de nyelig Løv-hængte Grene; da Bækkene
skummede og Fossernes Brusen opfyldte Dahlerne med Lyd og
Gienlyd fra de omkring liggende Høye; jeg igiennemrejste disse
Egne med de sødeste Følelser, da Sommerens Yndigheder
om-straaledes af Blomster-Krandse; da Skovene vrimlede af velfødde
Dyr og arbejdende Mennesker, som her lagde Grundvolden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
