Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
81
gram salt pr. kilo sjøvand. Ovenover dette lag ligger flere andre
lag, et mellem 35 og 34 °/°o, saa et mellem 34 og 32 %o og
endelig nærmest den norske kyst et vandlag under 32 °/oo.
I Skagerak varierer vandlagenes mægtighed med aarstiden.
Det dybeste vandlag, «Atlanterhavsvandet», gaar i dybet
helt østover mod Bohuslæns kyst og ind i dennes fjorde og i
Kristianiafjorden helt til Drøbak. I modsat retning og med
meget større hastighed løber i Skagerak den som «vestgaaende
strøm» bekjendte overfladestrøm, der i sin hovedmasse begynder
i Østersjøen og næres af al den mængde elvevand, som flyder
fra Nordeuropas floder. Strømmen løber gjennem Kattegat langs
Bohuslæn og videre i en stor bue vestover langs Norges sydkyst
forbi Lindesnes og videre vestover og nordover langs Norges
vestkyst. Dens styrke er især stor fra vaaren, marts-april, til september
maaneds udgang, i hvilken tid den i overfladen bedækker hele
Skagerak med sit ferskere vand (under 30 %o saltgehalt). Om
høsten (oktober—december) aftager dens styrke, og Skageraks
overflade bedækkes da helt eller delvis af blandingslag, dannet
enten ved Danmarks eller Norges kyster, som af vindene føres
afsted. Af disse blandingslag er det mægtigste den østgaaende strøm,
som fra den sydlige Nordsjø følger Jyllands kyst op forbi Skagen.
Udenfor den norske kyst sætter efter dette strømmen i
regelen vestefter, undertiden med indtil 3 knobs fart.
Mod vestlige og sydlige storme vil den ofte standse eller
endog løbe østefter, hvilket den almindeligvis gjør — endog med
temmelig stor fart — høst og vinter.
Om sommeren derimod med storm fra nævnte kanter vil den
som oftest vedblive sin vestlige retning. Strømmen spores indtil
5 mil af, men løber stærkest et par mil fra kysten.
Mellem og indenfor skjærene sætter strømmen ikke sjelden
østefter, og den er meget variabel efter vinden, baade med
hensyn til retning og styrke.
Under land mellem Jomfruland og Bonden giver kuling af
o. og s.o. stærk paalandsstrøm, og jo uroligere veiret er, desto
stærkere er strømmene. Om høsten og vaaren er strømmen
voldsomst.
Strømmen i Frier sætter fra Torsberg over mod vestlandet
ved Bing skolmer ne, langs vestlandet og ud i Langesundsfjorden.
Den er stærkt udgaaende mellem Stathelle og Brevik.
Nordenfor Saltboden gaar strømmen som oftest nordover langs
østlandet.
Strømmen i Kilsfjorden sætter oftest ud, dog saa at den i
strøget fra Aatangen til Teineskjærene og fra Sundet til vestpynten
af Taatø saagodtsom altid sætter ret sydover; den er særlig om
vaaren og høsten stærk og spores da helt op under Ørviklandet.
6 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
