- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
82

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

BRATSBERG AJVIT.

Fjorde og sund. Langesundsbugten kaldes det brede,
ubeskyttede, urolige sjøstykke mellem Staværnsodden i Jarlsberg og
Larvik amt paa den ene side og Jomfruland og Straaholmen
paa den anden. Det store dyb fra Skagerak strækker sig her ind
mod kysten saaledes, at kurven faar 100 favne og kommer til
at ligge ca. 4 km. syd for Langøtangens fyr. Skjærgaarden mangler
her næsten ganske; farlige undervandsskjær, f. eks. ved de
berygtede Rakkébaaer i nærheden af Fredriksværn forekommer.
Kun ved Nevlunghavn og vestenfor Langesund er der enkelte
øer. Langesundsbugten er derfor et besværligt og tildels farligt
sjøstykke. Mod nord fortsættes Langesundsbugten i den egentlige

Langesundsfjord, der gaar ind mellem ladestedet Langesund i
vest og strandstedet Helgeroen paa Brunlanesset i øst;
efterhaanden deler den sig i tiere arme, dels i fastlandet, dels mellem
fjordens mange øer. Vigtigst er de tre sund Langøsund mellem
fastlandet og Langø, Gamle Langøsund mellem Langø og Gjeitø,
Dybingen mellem Siktesø og Gjeitø i vest og Arøerne i øst;
fremdeles den lange led Kalven fra Helgeroen og næsten til Brevik,
og endelig de i fastlandet liggende fjordarme: Mørjefjord længst
mod øst bag Haaøen, den lange og smale Langangs/jord,
Ormefjorden, den rammelige og rene Eidangerfjord og tilsidst Frier,
der gjennem den stride Breviksstrøm mellem Brevik og Stathelle
gaar op til Porsgrund, hvor den optager Skienselven. Hele
strækningen fra Langesund til Skien kaldes med et fælles navn
Skiens-fjorden. De vigtigste øer i Langesundsfjorden er fra syd mod
nord: Fuglø, Langø med en fyr, Gjeitø, Arøerne, Stokkø, Haaø,
Siktesø, Bjørkø, Sandø, Løvø og Oksø. — Af disse øer hører Langø,
Haaø, Siktesø, Bjørkø, Sandø, Løvø og Oksø til Bratsberg amt,
og nogle af de nævnte sund er grændsefjorde mod Jarlsberg og
Larvik amt.

Den egentlige Langesundsfjord gaar vestenfor Nevlunghavn
7 km. i n.n.vestlig retning ind til Brevik.

Grenmarr er forlængst, efter tidligere at have været
misforstaaet, erkjendt at være det gamle navn paa Langesundsfjorden.
Navnets første led maa være et folkenavn, det samme, som vi
har i landskabsnavnene Grenafylki og Grenland. Navnet
forekommer ofte i kongesagaerne, men har neppe holdt sig i brug
ret længe efter deres tid.

Langesund, mellem fastlandet og Langø, har god ankerplads,
efterat toldvagthuset er passeret, med 14 til 16 favne sand- og
lerbund i den sydlige del af sundet søndenfor kirken, og 6 til 8
favne i den nordlige del nordenfor samme. Tværs af fyret er
29 favne. I den lille bugt paa byens nordside eller Havnen er
21/i favn vand.

Foruden Langesundsløbet kan man for at gaa op Langesunds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free