Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV O Ci JAGT.
279
Endelig kan blandt amtets gnavere nævnes vonden fhyjmdæus
amphibius), der, som bekjendt, gjør skade ved at ødelægge og
op-spise planterødderne.
I enkelte aar optræder vonden, ligesom lemænene, talrigere.
Bæveren (castor fiber) forekommer endnu paa flere steder i
Bratsberg amt. Fra forrige aarhundrede beretter Wille om bæveren :
«Bæveren, kaldet Biaaren, gives vel, men kun et ringe
Antal, da de taale ingen Forstyrrelse i deres konstig dannede
Boliger. Paa Heien langs Kiile-Elven, og paa Øerne ved Fladdal
seer man deres Opholds-Sted. For Bevergellet faaer man 2 Rdlr.»
Videre oplyser han:
«Ved Fione i Nissedal findes Bæver-Boliger, hvor Bæveren
gjør megen Skade paa Løvskogen deromkring. Her fortalte man
mig en artig Maade at fange dem paa. Man jagede den paa
Vandet og med en Pram forfulgte den. Den dukker strax under
og med Halen giver en saadan Bevægelse, at man ovenpaa kan
se det. Herefter ror man lige, og naar den et par Minutter er
svømmet under Vandet, maa han op for at drage frisk Luft, da
forfølger man den indtil han bliver sprængt og ganske langsomt
kan svømme, kommer derpaa op, hvor man da slaar ham ihjel.»
Lund skriver om bæveren i Øvre Telemarken:
«Man beretter, at nogle Bævere kunne fælde et Træe af en
Alens Tykkelse, og at de gnave Træet med sine store og brede
Tænder, indtil de falder omkuld, at Hunnen lægger sig paa
Ryggen, og med sine Labber eller Forbeen omfavner Træet,
havende en lang Pind i Munden, som andre Bævere bide i, og
at hun saaledes trækkes med Træet ned til det Sted ved Vandet,
hvor Bygningen skal opføres.»
Om bæverens udbredelse har B. Collett meddelt oplysninger:
«De østligst beboede hytter ligger i Bamle og Drangedal.
Mod nord gaar bæveren til Vinjeelven, i hvis øvre vestlige del
af og til hytter bygges, og enkelte individer er seet helt op mod
Haukelifjeldet. I elvens østlige del, eller paa strækningen
østenfor Bandaksvatn i Telemarken til Norsjø, (i Saanga), findes
for tiden neppe nogen beboet hytte, og individer er ikke i de
senere tider iagttaget her eller paa noget punkt nordenfor denne
elv (i nordre Telemarken).
Den største bæverstamme holder til i Nisserelven i Nedenes
og naar opover til Vraadal i Øvre Telemarken.
Dernæst findes mindre kolonier i Topdalselvens vasdrag,
tildels staaende i forbindelse med de foregaaende ved spredte
hytter i vandløb eller tjern paa de mellem begge dalfører liggende
heier. Fremdeles i Sæterdalen, i hvis vasdrag der findes spredte
hytter lige fra Kristiansands omegn af og op mod
Hardanger-fjeldene. Endelig findes en og anden hytte nederst i Mandals-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
