Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
BRATSBERG AJVIT.
eflvens vasdrag, for tiden det vestligste af bævere beboede distrikt
i landet.
Den sydlige grændselinje følger kystegnene vestover fra
Bamle og Drangedal, løber kort forbi Arendal næsten ned
mod selve kysten, berører derpaa ved Kristiansand ligeledes
næsten landets sydspidse, og omfatter endelig Mandalselvens
sydlige dele.
Undertiden har i de senere aartier bævere nedsat sig inden
Solum og Bamle, hvor vistnok bæverne tidligere har været udbredt,
men hvor de ikke har havt fast tilhold i længere tid i de sidste
100 aar. Stedsnavne minder om deres tidligere optræden her.
Omtrent 1840 blev en bæver skudt paa Gunneklevfjorden
(i saltvand) nedenfor Porsgrund.
I sekstiaarene sporedes bæver ved Herre i Solum; men de
synes ikke at have opholdt sig længe her.
1876 var der bævere paa gaarden Røra’s grund i Solum
ved en liden bæk (Eørabækken). Aspe- og birketræer blev fældet,
men nogen egentlig hytte blev ikke bygget; derimod opførtes en
dæmning for at regulere vandstanden i det temmelig ubetydelige
vandløb.
Det eneste sted i Bamle, hvor bæver for tiden vides at
forekomme, er ved Høensvatn, omtrent tre km. vestenfor hovedkirken.
I denne bygd findes stedsnavne som Bjørvatn og
Bjordam-men, men bæverne har neppe i de senere aar havt fast fod, før
i 1894, da man opdagede træer fældede af bævere og bævere
ved det ovennævnte vand.
I Drangedal og Tørdal i Kragerøvasdraget er der flere steder,
som endnu bærer navn efter bæveren.
Mellem 1810 og 1820 var der i dette vasdrag bævere i
stort antal, men disse blev forfulgte og syntes tilsidst forsvundne.
Omkring 1860 indvandrede de paany og havde boliger i
Tørneselv, som ved Drangedal kirke falder ud i Tokevatn.
Bæverne flyttede sin hytte lidt længer op ad elven, og
havde tilhold her lige til 1893.
Høiere oppe i vasdraget, i Tørdal, har bæveren havt stadigt
tilhold, saaledes i den sydligste af de 2 elve, der forener sig
ovenfor Tørdal kirke.
Sommeren 1894 var bæveren seet ved Smartvatn, der falder
ud i Bjaarvatn.
Tidligere hytter og dam ved gaarden Aarø ovenfor Kragerø
var allerede forladte i trediveaarene.
Bæverne er nær ved at forsvinde ovenfor Tokevatn (Tørdal),
men i de senere aar har de havt tilhold østligt i Drangedal,
saaledes i Kroktjern i Henseidskogen, østenfor Tokevatn, samt i
Urde-vatn paa grændsen af Drangedal og Solum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
