Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
BRATSBERG AMT.
Leiöe varo Lärdølann
pd leikarvollo,
men framst geng Fyrsdølen
i fylkingi,
og einsmal kom ki Ordølann
i Annbjønndalen.
Bønderne samlede sig i Annbjønndalen i Hjartdal, nær
grændsen mod Fiatdal, hvor adgangen til Øvre Telemarken fra
den kant let kan forsvares.
Kongens befalingsmænd gav sig imidlertid til at forhandle.
Der blev straks «sendt Bud til Tellerne, at, hvis de plantede
Gevæhr og vaabenløse kom til dem, vilde de handle om fred».
Bønderne lod sig overtale til at nedlægge sine vaaben (efter
Wille i Boger lien i Hjartdal, som deraf har faaet sit navn —
efter Lund i Rustelien nær Hjartdals præstegaard) «og da de
saaledes komme ansættendes, blev de paa Øieblikket omringede
og fangne». Saa blev der sat «Ret». 16 mand fra 2 af
ovennævnte præstegjeld blev udlagt som ophavsmænd til oprøret, og
af disse blev 5 straks halshuggede og en sjette blev gjort til
bøddel. De 10 andre maatte løse sin hals igjen med 1040 lod
sølv og gaarden Sundsbarm. Alle de øvrige mænd i de to
præstegjeld maatte bøde hver en ko, to faar, et pund smør, en
tønde malt eller mel, desuden 2 lod sølv; men enhver jordeier 4
lod sølv og arbeide 4 dage paa Guldnes, de andre tre
præstegjeld slåp derimod med «at bøde enhver foreskrevne Fødevarer»
og med 4 dages arbeide paa værket.
Efterat dette oprør var stanset, fortsattes bergværksdriften.
De steder, hvor driften foregik i disse aar omkring 1540, var:
Guldnes, hvor der angives omtrent 20 gruber og 3 stoller.
Efter indtægterne og udgifterne har de betydeligste gruber
været St. Jørgens grube, Hauergruben, Hellig Trefoldighed, St.
Martin, Gyldenkoe, Hiilf Gottes.
Samsonberg laa vistnok i Sandsvær.
Moysesberget var, som nævnt, maaske ved Stigstul; her
angives i 1541 27 gruber og 6 stoller, og St. Mathias fundgrube
var maaske den vigtigste.
Paa sølvholdig bly glands blev af Glaser drevet paa Dr aken
-berg nær Skien. Formodentlig har dette været i Bamle paa
gaarden Traak i nærheden af Herre, hvor der er gamle gruber og
har staaet en smeltehytte.
Skjønt alle disse drifter vel for en væsentlig del var smaa
og tildels kun ubetydelige skjærpninger, saa udfordredes der
sik-kerligen et stort antal arbeidere baade til selve bergværksdriften
og til bygningen af pukværk og hytter.
Det har været vanskeligt at skaffe proviant til alle disse
mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
