Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSI) RIFT OG STENBRUD.
319
Anton Bruske, der i 1540 blev amtmand eller berghauptmand,
klager over mangel paa proviant og siger, at de, som faar
befaling til at sende proviant, kun sender 3 eller 4 læster, og han
behøver hver ugedag i det mindste 3 til 4 læster mel paa
Mosesbergh og Guldnesberg foruden malt og anden fettalje.
Et forbrug af 3 til 4 læster mel om ugen svarer til 1850
til 2500 tønder korn om aaret, hvad der, med et gjennemsnitlig
forbrug af 2,50 tønde korn aarlig pr. individ, fører til en
befolkning af 750 til 1000 mennesker, nordmænd og tyskere, ved de
nævnte to bergværker, heri indbefattet kvinder og børn.
Wille beretter i Seljords beskrivelse, at «der indfandt sig der
om Foraaret 1542 paa engang 94 Berg-Geseller og
Handverks-Folk, 14 Kierlinger og endeel Børn, samt 20 Personer med
Mølle-Stene og Bielker».
Gruberne ved Guldnes laa paa sydsiden af Sundsbarmvatn, hvor
ogsaa pukværket var, men smeltehytten laa paa nordsiden af vandet,
ved den saakaldte Hyttebælt, ikke langt fra gaarden Sundsbarm.
Ogsaa paa Moysesberg byggedes pukværk og hytte; maaske er
det rester af hint bergværk, hvorom Chr. Pram skriver fra en
reise i 1805.
«Sligstöl og Aslakstad er to Gaarde, som ligger særskildte
nær hinanden en Fjerding Vei eller vel en halv Mil fra
Mosna-gruben tilhørende Omdals Kobberverk. Dette Sted er meget
mærkeligt. I Dalen strax nedenfor Gaarden løber en Elv. Ved
dens Bredder og i dens Løb er endnu temmelig tydelige Spor af
en fordums Opdæmning, og langs dens Side Forhøininger som
synes Levninger af Beboelse i Fortiden. Paa en Brink er der
meget kjendelig Rudera af en Mur. Sagnet er, at her har i
gammel Tid været en Bergstad. At her har været et Bergverk,
bliver til Vished, naar man i Klinterne hist og her ser meget
store Bjerghaller eller Dynger af de af endnu aabne Graber fra
Malmen skilte Stenbrokker. Nap Gruben og Maaberg Gruberne,
foruden en i Fortiden bearbeidet Grube i Mosnabjerget, er
saadanne Levninger af gammel Bergverksdrift. To af disse Gruber
ligge i Høiderne søndenfor Sligstøl, i en Afstand af en Qvartmil
eller lidt mere. Bjerghallernes Størrelse vidner om, at de Gruber,
hvor de ere udhugne, maa have været drevne meget og længe.
Disse Gruber holde som Mosnagruben Kobber, men dette som
hint noget guldholdigt, men fra samtlige disse Gruber skal der
ogsaa have været udbragt en Del Sølv.»
Da bergværksdriften var livligst, omkring 1542, udbragtes
paa Guldnes 43 centner kobber i det aar.
Ogsaa ved Skien agtede man, som berørt, at anlægge en
bergstad, i det der omtales pladsen, som af Glaser var opmaalt
paa Kloster jorden til en bergstads opbyggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
