Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
BRATSBERG AMT.
Anton Bruske flk ordre til: «at benytte Giemsø Kloster til
der at bygge Smelte- og Seiger-Ovne m. m. og selv skulde han
i samme Kloster indtage Boepæl».
Allerede Glaser lod bygge en seigerhytte ved klosteret ved
Skien; det sølvholdige kobber, som var udvundet ved smeltningen
i hytterne ved gruberne, indløstes af denne hytte, hvor man
smeltede kobberet sammen med bly, og senere vandt sølvet
af blyet.
Driften har i det hele gaaet med betydeligt underskud, og
driften tog efterhaanden af, og omkring 1552 synes drift for
kongelig regning helt indstillet.
Nogle afskedigede tyske bergarbeidere synes nogle aar senere,
i 1558, at have faaet tilladelse til at drive, men heller ikke
denne drift blev langvarig.
Hvorledes de tyske bergmænd i det 16de aarhundrede
smeltede sin malm, er ikke oplyst i detaljen. Efter regnskaber og
de foreliggende oplysninger har de sandsynligvis røstet den
skei-dede og vaskede malm og smeltet denne til en kobbersten,
hvorefter man røstede kobberstenen og ved smeltningen af denne flk
et sølvholdigt sortkobber.
Dette sortkobber har man omsmeltet med en efter
sølv-gehalten afpasset mængde bly eller glette (fra afdrivningen
senere) i en lav schaktovn — den saakaldte friskningsproces
— hvorved inan ligeledes flk et sortkobber, der indeholdt bly
og sølv.
Dette sortkobber er, som sædvanlig i gamle dage, først blevet
ophedet paa en almindelig seigerherd, hvor det meste af det
sølvholdige bly, ved trækul beskyttet mod luftens indvirkning,
dryppede af. Den tilbageværende faste del af seigerstykkerne
blev underkastet en fortsat seigring ved noget stærkere
temperatur, men i en anden ovn, darrovnen, enslags flammeovn, hvor
man kunde anvende billigere brændsel og behandle mere paa
en gang.
Det meste af det gjenværende bly dryppede nu ned i
metallisk eller oksyderet tilstand. (Undertiden flk man kanske ved
darringen ogsaa endel sølvholdige blandinger af blyoksyd og
kob-beroksydul, der ved rask afkjøling eller banking med en hammer
løsnedes fra kobberstykkerne og blev omgjort til kobberholdigt
værkbly, der vel kunde benyttes ved friskningen).
Alt ved seigringen eller darringen erholdt taalelig rent
værkbly er saa afdrevet og sølvet finbrændt, (rimeligvis under
tilsætning af rent bly for at faa kobber bort). Det efter darringen
tilbageværende, endnu noget blyholdige sortkobber blev garet i
en aaben herd, hvor blyet fordampede eller forslaggedes.
Gar-kobberet har vel aldrig været ganske frit for sølv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
