Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
375
senere bibel og postil kom folket i hænde, var disse skrevne paa
dansk.
Idet det oldnorske skriftsprog her i landet kom af brug, gik
dialekterne langt ud fra hverandre; allerede tidlig synes der at
have været forskjellige dialekter; de dele af landet, som laa
nærmere Danmark og Sverige, havde, dels paa grund af oprindeligt
slægtskab og vel og ved indbyrdes forbindelse, et sprog, der mere
lignede nabolandenes, end tilfældet var med de dele, der laa
fjernere.
Idet man opgav en del bøiningsformer og beholdt andre, var
det ikke altid de samme man opgav eller beholdt i forskjellige
bygder, og heller ikke ordforraadet blev det samme.
Det viser sig da i Bratsberg amt, som andre steder, at de
fladere, lettere tilgjængelige og tættere befolkede dele af bygderne
har gaaet videst i retning af at gjøre sprogbygningen simpel og
har faaet et sprog, der er mest forskjelligt fra oldnorsk. De
fjernere liggende, mindre tilgjængelige dele eller fjeldbygderne holdt
mere paa det gamle og udviklede sig videre paa egen haand.
Særlig i Telemarken med sine mange dale med forholdsvis tætte
grænder med længere afstande var evnen til at konservere stor,
og her er ogsaa det rigeste og selvstændigste sprog.
Man adskiller mellem vestnorsk og østnorsk, og blandt de
mere iørefaldende forskjelligheder er der den, at det østnorske
har den eiendommelige lyd, som kaldes det tykke l, der
fremkommer, idet tungen bøies mere tilbage og mere opad, som i dal,
lialv, kalv.
Hvis man lægger dette kjendemærke til grund, saa vil
Telemarken indtage en mellemstilling mellem østnorsk og vestnorsk,
thi udbredelsen af det tykke I har sin vestgrændse i selve
Telemarken. I Bamle og omkring Langesundsfjorden taler de viksk
maal eller østlandsk maal med tykt l.
Telemarken har dog nærmest østlandsk maal, eller staar i
det hele det østnorske nærmest. Men i mange henseender er
der væsentlige overensstemmelser med vestnorsk, og der er saa
store legemlige og aandlige ligheder mellem vestlændingerne og
fjeldbygderne paa østsiden, at den tanke er kommet op, at disse
bygder er bebyggede fra vest.
Af lydlæren kan bemærkes:
Grændsen for det tykke I gaar i nord-sydlig retning. Den
begynder mellem Arendal og Tvedestrand, skiller paa en
strækning mellem Øvre og Nedre Telemarken og gaar saa igjennem
Øvre Telemarken.
Grændsen for udbredelsen af dette tykke I gaar paa den ene
side mellem Lunde, Bø, Hjartdal og Tinn, hvilke herreder har
tykt l, medens Kviteseid, Seljord og Rauland ikke har det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
