Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 BRATSBERG AMT.
I grændsebygderne Hjartdal og Tinn er der en hel del ord, i
hvilke ret ikke blir til tykt l, saaledes som tilfældet ellers er, hvor
rd udtales næsten som tykt I: gard til gal, ord til ol, bord til bol.
I disse bygder siger de or, gar, bor. Omvendt er der bygder,
hvor en del ord paa rtf ikke blir bare r, men rd; saaledes siger
de i Seljord urd (ur), orde (sælestroppe).
I Drangedal bruges det tykke I kun for gammelt 1, som i
dal, halm, glas, men ikke for oldn. rö, som i garö, or<\ de siger
gar og or og ikke gal, ol.
Som et andet hovedskillemærke mellem østnorsk og
vestnorsk opstilles betoningen og deraf følgende lydforandring.
I de østnorske maal svækkes endevokalen efter en lang
stavelse og bevares efter kort, saaledes: blaase efter lang vokal
aa, men far a efter kort vokal a.
I de fleste vestnorske maalfører bevares endevokalen a baade
efter lang og kort rodstavelse, blaas«, fara, medens i andre
dialekter endevokalen svækkes baade efter lang og kort rodstavelse,
blaas/», fare.
I Telemarken siger de blaase men fara, undtagen i Nissedal
og Fyresdal, hvor de siger blaase og fare, og efter dette
kjende-mærke staar telemarksmaalet de østlandske maal nærmest.
I Telemarken fra Norsjø af finder en udjævning sted, saa at
oprindelig o i første stavelse med a i anden blir til aa i begge,
f. eks. laavaa; dernæst giver a i begge stavelser aa i begge, som
i smaakaa, og endelig i Øvre Telemarken blir a i endelsen af
mange ord til aa og paavirker første stavelse, saa at i. blir til y,
e til ø; saaledes blir vita til rytaa, setja til søtjaa.
I Vesttelemarken og tildels i de øverste præstegjeld af
Øst-telemarken er vokalerne meget forskjellige fra de østlandske, og
der er ogsaa forskjel i de enkelte bygder.
A foran gg, bb, dd, Il blir i Nedre Telemarken til æ og o til
ø, saaledes plagg blir plcegy, tagl tæggl, stabbe stcebbe, dogg (dug) dögg.
De allernederste præstegjeld i Nedre Telemarken staar nær
Vikens maal; de udtaler hvas og hvidt som vass og vit. Fra
Norsjø af til og med Tinn og i Seljord hovedsogn siger de gvas
og g vit, mens i Seljords annekser og Vesttelemarken siger de kvas
og kvit.
I de vestligste præstegjeld af Telemarken falder l ofte eller
næsten altid bort foran p, v, m, k og g, og derefter udtales den
vokal, som stod foran l, som den tilsvarende lange; folk blir fokk
og fylje (følge) blir fyje.
Omtrent paa de samme steder blir gammelt II til dd, f. eks.
fjødd (fjeld), fedde (fælde); man kan af stednavne i Tinn mærke,
at dette i en tidligere tid ogsaa har hersket der, saaledes
Hedders-vatn af heller (hule); nu er det forbi med det der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
