Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 377
Forbindelsen fn blir til mn, men i Vesttelemarken til vu.
G i forbindelsen gn udtales rent: regn, gagn, mens udtalen
paa østnorsk er uren.
I mange tilfælde blir k og q under bøiningen til kj og j,
stokk blir til stokkjen.
Sproget i Bamle hører nærmest til den vikske dialektgruppe:
gammelt hv udtales, som ovénfor omtalt, som v. De siger vass
og vit (af hvas, hvid), men henimod Kragerø, i Drangedal og
Skaatø og vestligere siger de kvass og kvit, men disse bygder
hører kun halvveis til de vikske dialekters omraade.
I Bamle og egnen ved Langesundsfjorden nær kysten er g
meget ofte svækket efter en vokal, f. eks. i skoti (skog), pleu
(plög), beu (bog); i endel hunkjønsord er g faldt rent bort mellem
vokalerne og disse stødte umiddelbart sammen og de mistede
til-jævningen: flugu blev flue og stugu blev stue-, intetkjønsordet det
oldnorske hofuå er blevet hue, formodentlig gjennem huga. Ogsaa
i andre tilfælde er g blevet borte, som i da (dag), dra (drage),
jue (lyve), stie (suge). Hertil hører ogsaa endel ord, som man
let kunde tænke sig indført fra dansk, saasom vei (veg), bøid
(bygd), rein (regn).
G ombyttes med j efter r og tykt l, f. eks. berj (berg) og
sørj (sorg), som tilfældet er i de vikske maal, men ikke i
Telemarkens maal.
I Telemarken, hvor bygderne ofte er skarpt adskilte, er der
ikke ringe forskjel i bøiningen, navnlig er artikelen i hunkjøn
forskjellig.
Nedre Telemarken har det østlandske rota,
Nissedal og Fyresdal rotæ,
Mo og Vinje rote,
de mellemste præstegjeld - roti
og i Hjartdal og Tinn igjen rote.
De svage hunkjønsord med lang første stavelse har sædvanlig
a, visa.
Ord som furu, stogu ombytter sædvanlig u med o i den
bestemte form furo, stogo\ dette sker ogsaa i Nedre Telemarken,
men her blir et o forandret til u i første stavelse.
I Mo, som har formen fura i ubestemt form, er den bestemte
form fura med forlænget a.
I Vinje har man u i den ubestemte form, men a i den
bestemte form: fura.
I Nissedal og Fyresdal har fure samme bøining som vise,
altsaa i bestemt form fura.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
