Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
BRATSBERG AM l’.
I en senere tid har forestillingen om haugebonden knyttet
sig til et træ, de saakaldte tuntræ, i hvilket haugebonden
tænkes at have sit tilhold, og hvorfra han vaager over gaarden og
ætten.
Saadanne træer findes paa mangfoldige steder, f. eks. paa
gaardene Tveiten og Holte i Hitterdal.
Tuntræet er forøvrigt ogsaa knyttet til andre forestillinger.
En lund paa Børte i Mo i Telemarken ansaaes for at være
saa hellig, at ei engang græsset maatte slaaes eller afbeites; thi
der vil da i saa fald tilstøde nogen en ulykke.
Hvis tuntræet rørtes, blev haugebonden vred og truede, som
dette stev viser:
In sa kom den haugebonden
lian var iiiki vén at sjå;
«Hogge de neö mit plömetré
jomfruga skal de aldri sja !»
Landstad beretter:
«Det var en gammel skik hos telebønderne, at husbonden
om julaften skulde hente et rognetræ fra skogen med rod og
top og plante det i et af røgstuens hjørner. Man brugte
naturligvis dengang jordgulv, spærretag og ljore.
Man har her i Telemarken med stor iver dyrket hellige træer
og lunde endog indtil grændsen af vore tider, og det er derfor
sandsynligt, at det træ, der julaften bragtes ind i bondens stue,
ansaaes for et saadant og blev hentet fra en hellig lund. Man
lagde derhos merke til, naar træet begyndte at knoppes, og troede
deraf at kunne slutte sig til, hvorledes vaaren og sommeren
skulde blive. Jo før juletræet sprat, desto tidligere skulde
vaaren komme; jo frodigere det stod, desto frugtbarere skulde
aaret blive. At træet af hensyn hertil har nydt godt af bondens
julekost, og drukket baade øl og saup med ham, kan man let
tænke sig.
Til denne ældgamle skik sigtes der formodentlig i visen om
haugebonden, naar det heder, at bonden paa juleaften skulde
hente limar og kransar, ved hvilken anledning han kommer i
samtale med haugebonden (tussen), som raadede for lunden!»
Den i Landstads arbeide udkastede tanke, at vi her maaske
skulde have oprindelsen til de nu hos os almindelig brugte
juletræer, er ikke rigtig. Juletræerne er hos os fremmede og først
indført i midten af forrige aarhundrede.
«I Moland i Øvre Telemarken,» skriver hr. pastor Buch,
«viste man tusserne dyrkelse under navnet Vetir, idet noget af
den bedste mad og drikke offredes dem paa opkastede høie, især
kjærnemælk eller vørter, naar der bryggedes øl. Saadant libamen
kaldes saup o: dyppe, især til grød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
