Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
419
Aaskereien skulde efter dette svare til tyskernes: Das
wü-tende Heer, som paa oldtysk heder Wuotanz Heer, det vil sige
Odins hær, og det skulde svare til det engelske Arthurs chase, den
spanske «exercito antiguo», den gamle hær og det franske «La
Mesnie d’Hellequin».
Denne forklaring af Aaskereien — ås-ekju-reid eller som et
gudeageridt — er dog neppe rigtig.
Aaskereien eller Oskereien er nemlig ingenlunde et guderidt,
men et dødningeridt, som farer henover jorden for at hente dem,
hvis livstraad skal afklippes.
Dette er beretningen om eller opfatningen af Aaskereien,
saaledes som den optræder i traditionens underste lag eller efter
de ældste forestillinger.
Den rigtigste sproglige forklaring af Aaskereien er maaske
den, at ordet skal afledes af et oldnorsk ord, som kun kjendes i
genitiv: øskur — rædsels — hvoraf adjektivet øskurligr,
rædselsfuldt — saa at det skulde betyde det rædselsfulde ridt.
Aaskereien er et dødningeridt, som nøiagtig svarer til
ny-grækernes beretning om Charon, om hvem det heder, at han rider
rundt for at hente de døende paa en hest, hvis hale er en
halv-fjerdingsvei lang, og saa knytter han til hvert haar eller tagl i
halen og manken en af de døde.
Den norske Aaskeri anføres af Guro Rysserova, i Nissedal
kaldet Rumpeguro, og toget følger hendes lange hale.
Guro Rysserova betyder Gudrun med hestehalen og er
oprindelig oldsagnenes Gudrun Gjukedatter.
Meningen med hendes hestehale kjendes af en gammel
islandsk saga; bunden til den slæber hun den døde bort til
dødsriget.
Gudrun ledsages af sin husbond Sigurd Svein, som er Sigurd
Faavnesbane.
Aaskereisagnet i snevrere forstand tilhører efter Moltke Moe
udelukkende den rygske folkeæt.
Man kan følge Aaskereisagnet over hele Vesttelemarken
ligefra Kviteseid og Laardal af gjennem Sæterdalen og de paa
begge sider omliggende bygder over det flade Jæderen op langs
vestkysten lige til Nordfjord og Søndmør, for saa at gjenfinde det
i den større nordlige del af Valders og Hallingdal; men det er
ikke muligt at paavise en større udbredelse af det over de
østlige eller nordlige egne.
Denne sagnkreds synes bunden til de dalfører, hvis beboere
har mest tilfælles baade i sprog, skikke og levesæt, og som efter
al sandsynlighed har faaet sin befolkning vestenfra.
Hordernes forestilling om Aaskereien, som der benævnes
Jolarei (Jölareiö i Hardanger og Hallingdal) og Jolaskrei (Jöla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
