Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
BRATSBERG AM l’.
«Bere aa gange paa Kvalset paa nysopa Golv,
enn aa liggje i Herjusdalen i den uvigde Mold.»
Draug betyder efter dette en dødning i almindelighed, og paa
Vestlandet, hvor fiskere hyppig omkommer ved drukning, blir
disse sjødrauger.
Køkken er en vandvette, som holder til i elve og vande; den
er især farlig for smaabørn og faar størst magt ved solnedgang;
det skal da være godt at raabe, før man sætter over vand:
cXvkk, nykk! naal i vatn,
Jomfru Marie kasta staal i vatn!
Du sokk, eg flyt.»
Ogsaa jomfruer efterstræber nøkken gjerne; dette motiv er
ofte behandlet i folkeviser.
Den optræder undertiden i hesteskikkelse og lader sig endog
bruge til markarbeide.
Nøkken kaldes ogsaa trold, sjøtrold. Saaledes kaldes det
frygtelige trold, der opholder sig udenfor gaarden Gjevestø i
Fyresvatn i Øvre Telemarken, Gjevestøtrolle, og det er aarsag i, at
vandet der næsten altid er i stærk bevægelse. Hvergang det
stormer eller trækker op til uveir, viser det sig i skikkelse af en
stor hest, ragende med sine uhyre hover i vandet.
I Viglien ved samme vand opholder sig et andet trold,
Vigtrolle kaldet, der hujer skrækkeligt, naar en eller anden ulykke
er paafærde.
Dog er det tvilsomt, om de her nævnte trold eller sjøtrold
virkelig er nøkken og ikke snarere beslægtede eller nærstaaende
væsener.
Beslægtet med nøkken er atter den musikalske grim eller
fossegrim, et væsen, der opholder sig ved fosse og kverne. Han
spiller især i stille og mørke aftener for at lokke folk til sig, og
lærer dem at spille paa violin og anden strengeleg, som en
torsdagskveld med bortvendt hoved ofrer ham et hvidt bukkekid,
der kastes i en mod nord strømmende fos. Er offeret magert,
kan lærlingen ikke bringe det videre end til at stemme sin violin;
men er det fedt, griber fossegrimen over spillemandens høire
haand, og fører den saa længe frem og tilbage, indtil blodet
springer frem af hver fingerende. Nu er lærlingen fuldlært og
kan spille saa uforligneligt, at træerne danser og fossene standser
i sit fald. Fossegrimen viser sig i alskens skikkelser.
Da en mand i Nissedal engang var ved kvernen, sprang
døren pludselig op, og ind traadte en buk, der var saa høi, at
hornene rak op under loftet. Den gik dog snart sin vei, og
den forfærdede mand vovede knapt at følge ham ud. Han saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>