Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
423
dog efter ham, men i det samme forsvandt bukken i en stor sten
ved kvernen; og manden var glad over saa snart at slippe fra
besøg af fossegrimen, thi ham var det. (A. Faye).
Beretninger om linnorme støder man ofte paa i gamle eventyr
og sange.
Linnormen kommer af det gamle norske ord linnr, som
betyder en orm eller rettere er den poetiske betegnelse for orm.
Det er forestillingen om gamle dragedyr, som knytter sig til
linnormen. Troen paa linnorme er endnu almindelig i Telemarken,
og professor Moltke Moe har faaet en beretning af en mand ved
navn Gjert Aarmoti, der selv maatte tage flugten for en linnorm,
der var saa stor, at den paa veien mod et vand slog træerne
overende, men da vandet var for lidet for den, tog den veien
nedover elven til en større sjø.
Sjøorme var der tidligere i flere sjøer i Telemarken.
I Gausbovatn i Skafsaa er der en sjøorm. Gausboormen
overfalder undertiden heste og efterlader en blodvei, der sees
ned til vandet.
Paa Tveitene i Nissedal fandtes, efter A. Faye, en farlig
varulv, der slog kjørene ned forfode, og intet skud kunde bide
paa ham. Endelig sendte man bud efter en klog mand, som gav
det raad, at skyde denne - fæle bjørn« med en sølvkugle. Dette
skede. Bjørnen faldt paa Tveitenaasen for en sølvkugle. Da
man flaaede den, flk man vished for, at det var en varulv, thi
under huden fandtes et bælte med en slire i. Huden blev delt
i 4 parter, der ophængtes i dalens 4 kirker, hvor de længe
bevaredes.
Man sammenligne her fortællingen i Rolf Krakes saga, hvor
en dronning forvandler en stedsøn, som hun ikke flk forført, til
en hidbjørn, som hun senere flk kongen til at fælde, og da man
flaadde bjørnen, fandt man ogsaa der hans bælte. Der er følgelig
allerede her en bjørn, som svarer til begrebet om den bjørn i
Nissedal, som var en varulv.
Folkeviser Og digtning. Befolkningen i Telemarken har
aabenbart ikke ringe literære anlæg og kunstnerisk sans; derom
vidner de talrige gamle og yngre folkeviser, som er samlet i
amtet; ikke faa digtere og heldige versemagere har hørt hjemme i
Telemarken, og udmærkede spillemænd, særlig violinspillere,
kommer ogsaa nutildags derfra, og flere af dem komponerer selv sine
musikalske præstationer. Neppe nogensteds i Norge er der eller
har der været saa mange bygdesagn og beretninger om kjæmper,
riser, tusser og andre overjordiske væsener, som her og i
Sæterdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
