Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
BRATSBERG AM l’.
Det synes rimeligt, at Telemarken helt fra middelalderen af
har været hjemstedet og arnestedet for en rig poetisk literatur,
ikke saa at folkeviserne tidligere skulde være jævnt fordelt over
det hele land, og at Telemarkens befolkning skulde have bevaret
dem bedst, medens de andre steder er gaaet af minde, men
saaledes, at disse bygder i Telemarken og Sæterdalen har helt fra
middelalderen havt en sær forkjærlighed for sang, poesi og musik,
saaledes at folkeviserne har havt sit hjem i Telemarken helt fra sin
tilblivelses tid.
Denne opfatning bestyrkes ogsaa paa anden vis.
Kjend-skabet til Braavallaslaget skyldes et kvad, der er digtet i Starkad
den gamles navn og er bevaret i to udtog, et hos Saxo
Grammaticus og et i det islandske Sqgubrot. Kvadet er, efter G. Storm,
en norsk patriotisk omdigtning af et ældre sagn, og i dets navne
og dets handling er der personer og begivenheder fra Norges
historie i det 9de, 10de og lite aarhundrede. Telernes bedrifter
omtales særlig i dette kvad: Telebonden Torkel Traae fælder
skjoldmøen Vebjorg, teleboerne Haddr den haarde, Hroald Taa
og Gretter den vrange gjennemborer med mange pile Harald
Hildetands ypperste kjæmper, og da først, heder det, flk
trøndere og døler magt med danerne.
Kvadet er af disse grunde, efter N. Olrik, en
telemarkisk-patriotisk skildring, digtet til telernes pris, og derfor antagelig
digtet i Telemarken eller af teler.
I sit dødskvad siger Starkad, at han har seiret i alle
sammenstød, kun «da han kom til telerne, bar han en blodig pande
derfra, slagen med deres smedehammere».
Der er da grund til at antage, at disse kvad er blevne til
i Telemarken, eftersom de paa en paafaldende maade priser telerne
fremfor andre, og kvadet om Braavallaslaget antages at være
forfattet der i midten af det lite aarhundrede.
Helt ned til vore dage har da Telemarken og Sæterdalen
bevaret folkeviser tildels af høi ælde.
De forfattere, som samlede folkeviser, folkemelodier,
bygde-sagn og eventyr i Telemarken for noget over en menneskealder
siden, gjorde derfor en rig høst.
Her maa først nævnes Magnus Brostrup Landstad, født paa
Maa sø præstegaard i Finmarken 1802 og død i Kristiania 1880.
Han kom som barn til Vinje og opholdt sig i Telemarken næsten
uafbrudt til 1848. Han blev præst i Kviteseid i 1834 og
forflyttedes til Seljord i 1839, hvor han blev til 1848. I dette aar
fuldførte han sin allerede i Kviteseid paabegyndte indsamling af
norske folkeviser, udkomne i 1853. Hovedstammen i hans
samling skyldes præstedatteren Olea Crøger.
De gamle folkemelodier har Ludvig Mathias Lindeman, født i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
