Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
429
Nogen kongruens mellem viserne og deres historiske grundlag
kan ikke ventes.
Gaadeviserne danner overgangen fra gamle til nye stev, hvortil
slutter sig lokkar, tullar, leikar og barnerim.
Endelig kommer til nye viser af forskjellig slags.
Visernes beretning om kampen med tusserne minder om
Thors reise til Jøtunheim for at slaa trold ihjel. Men det
mærkeligste ved disse viser er dog, at en del af dem bevæger sig i
den samme forestillingskreds som de nordiske oldsagn om
Vtgaröe-Loke eller Geirröö, saaledes som disse er meddelte af Saxo
Grammaticus. Visen om Kappen Illliugjen er digtet over den gamle
saga om Muge Gridarfostre, og ogsaa visen om Aasmund
Fræde-gjcevar har vistnok en ældre saga til grundlag.
Et af de mærkeligste digte i samlingen er Draumekvædi eller
Draumkvæe.
< Draumekvæ(†i», skriver Landstad, «hvis alder upaatvilelig naar
op til kristendommens første aarhundreder i Norden, er ei alene
i og for sig mærkeligt som et — ihvorvel dunkelt og forvirret
— vidnesbyrd om den maade, hvorpaa kristendommen blev
opfattet af vore forfædre i de tider, da dens lys endnu brødes med
hedenskabet og blot som en morgenrøde skjød sin klare bræm op
over vore fjelde, men ogsaa fordi det tydelig viser sig at være en
senere mere tidsmæssig form for eller bearbeidelse af det blandt
Eddakvadene optagne vakre oldnordiske digt Sölarljöd (Solsangen).»
Ogsaa Jørgen Moe var af denne mening og har udtalt den
for Landstad. I begge beskrives der en slags henrykkelse, et
drømmesyn forbundet med smerte og rædsel, de brødefuldes
straffe i den anden verden og de godes lykkelige tilstand, hvilket
sidste dog i vort kvæde, saaledes som det nu haves, kun kortelig
berøres. I begge sammenblandes hedenske med kristelig-katolske
forestillinger f. eks. om Gjallarbroen, skjærsilden, milde gavers
fortjenstlighed til salighed osv. Oprindelig har vort draumkvæe
vistnok havt en større lighed med Sölarljöö, end det nu har, da
folk, der har hørt det i deres barndom, beretter, at det blandt
andet indeholdt en beskrivelse om, hvorledes solen sortnede for
drømmeren, helgrinden larmede, og han kom til nogle koner, som
mol muld til mad for sine mænd osv.
Draumkvæes alder er ikke saa høi som af Landstad antaget.
Det synes at være digtet omkring 1220 af en nordmand, som
har færdes i det nordlige England. Det hører til den kristne
visionsliteratur, der blomstrede i middelalderen, og hvis ypperste
blomst er Dantes Divina commedia. Draumkvæe har sine nærmeste
forbilleder i den holstenske bonde Godskalks syn i julen 1189 og
den engelske bonde Thurchils syn i 1206; det viser ogsaa
sammenhæng med en gammel nordengelsk folkevise, som er optegnet 1624.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
