Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
BRATSBERG AM l’.
med glossar. Digtet er en skildring af norsk fjeldnatur og
fjeld-mandsliv. Fra 1824 er der i «Hermoder» en national fortælling
«Langelegen» af Hanson, med nogle indflettede vers i dialekt.
I 1829 leverede Hanson i «Euphrosyne» en fortælling
«Sæterpigerne», hvori flere viser i dialekt. Samme aar publiceredes i
tidsskriftet «Nyeste Skilderi af Kristiania og Stockholm»
«Fjeld-mandssang», under titelen «Den norske Bonde» optagen hos
Jørg. Moe.
Hanson døde 30te april 1837, 60 aar gammel.
Af digtere, forfattere og heldige versemagere, som er
opvokset med landsmaalet som morsmaal, er der i Telemarken en
hel række. Der er adskillige, hvis anseelse ikke rækker ud over
bygden, og andre, der har erhvervet sig navn i literaturen.
Nedenfor vil der blive opregnet 35 forfattere og digtere af
forskjellig rang fra Telemarken.
Uden sammenligning størst er her Aasmund Olavsson Vinje,
digter og forfatter, og ved siden af Ivar Aasen, hovedmand for
den norske maalreisning.
Han er efter Vetle Vislie fød paa Uppistog Vinje den 6te april
1818. Dette aar angiver kirkebogen, men Vinje selv antog dette
for en urigtig anførsel, idet han mente, at han var født i 1819.
Kort efter Vinjes fødsel flyttede hans far Olav Aasmundsson
til husmandspladsen Plassen under Vinje gaard, hvor Aasmund
Vinje vokste op som gjætergut. I 1835 reiste han til en lærer
-skole, som da holdtes paa gaarden Kaasen ikke langt fra
Brunkeberg kirke i Kviteseid. Efter Va aars ophold paa denne skole
blev han i 1836 omgangsskolelærer i Smørklep og Grungedal i
Vinje, hvor han forblev i 5 aar. I 1841 reiste han til
skolelærerseminariet i Asker, som paa den tid blev styret af den
senere biskop Knud Gislesen. 1843 tog Vinje afgangseksamen
paa seminariet med udmærkelse. I 1844 blev han ansat som
timelærer ved borgerskolen i Mandal. Under opholdet der gav
Vinje sig i kast med forskjellige studier; han begyndte at skrive
i aviser og drive politik, tog handelsborgerskab som trælasthandler
og mødte paa grundlag af sit borgerskab som valgmand ved
amtets storthingsvalg 1847. Aaret efter reiste han til Kristiania.
Vinje blev student i 1850 og juridisk kandidat 1856.
Sammen med Henrik Ibsen og P. Botten-Hansen udgav han i
1851 et ugeblad «Andhrimner», der kom ud i 3 kvartaler. Som
journalist benyttede han helt til 1858 det almindelige skriftsprog.
Vinje var allerede tidlig kommet i berørelse med Ivar Aasen,
som i 1848 havde udgivet «Det norske Folkesprogs Grammatik»
og 1850 «Ordbog over det norske Folkesprog».
I 1858 begyndte Vinje udgivelsen af ugebladet «Dølen», i
hvilket han skrev paa landsmaalet om de forskjelligste ting,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
