Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
BRATSBERG AM l’.
mester ved navn Lars Klark i Østensjø forfærdigede først et
strygeinstrument bestaaende af strenge, som var spændt over et
udhulet træstykke. Det var en violin tilbageført til den simpleste
form.
En af hans elever, Isak Nilsen Botnen, er hardangerviolinens
fader. Han forandrede formen paa de sædvanlige violiner, som
i Hardanger og Telemarken kaldes tyske violiner eller «dusingfela» ;
han gjorde violinen mindre med mere afrundet bryst, kortere
hals og stolen lidt fladere, hvorved det blev lettere at slaa triller,
og endelig satte han de 4 underliggende zitter- eller staalstrenge
paa, hvilke bidrager til at gjøre tonerne mere bløde og fyldige.
Af en præst Didrik Muus paa Stordøen lærte han at fernisere
instrumenterne.
«Han naaede en utrolig berømmelse i violinmageri,» heder
det i Bergens addresseavis for 1776.
Han begyndte ogsaa at stase violinen til med perlemor, og
bragte hardangerviolinen op til en fuldkommenhed, som neppe
senere er overtruffet (meddelt af Jørgensen-Veum). Han drev
felemageriet i temmelig stor stil, og hans søn og svigersøn ligesaa,
saa at violinen blev udbredt over store dele af Vestlandet, og den
fandt veien over til Telemarken, hvor der senere opstod
felemakere, der stod paa høiden med den gamle mester.
Isak Botnen havde flere sønner, men det var især sønnen
Trond, der lagde sig efter farens kunst, og ligesaa Isaks svigersøn,
Sjovat, der gjorde flere violiner, men de var ikke saa gode og
vakre som Tronds.
Trond boede først paa gaarden Flatebø, men 1766 paa Yttre
Aalvik i Kinsarvik.
Komponist Iver Holter nævner (i Salomonsens
konversationsleksikon) den ovennævnte søn af Isak Botnen, Trond Botnen, der
levede i den sidste halvdel af 18de aarhundrede, som den, der
ansees som skaberen af den nuværende hardangerviolin. Efter at
han i flere aar havde arbeidet efter faderens methode og delvis
havde forbedret denne, flk han under et besøg i Bergen anledning
til at se en italiensk violin og benyttede saa denne som model,
hvorved den oprindelige, der ikke var større end 3A af en
almindelig violin og af mindre smuk form, med enkelte tillempninger flk
samme konstruktion som almindelige violiner. Den adskiller sig
i det ydre kun derved, at laaget mellem F hullerne er stærkere
hvælvet, at halsen er tykkere og noget kortere, og at snækken
er betydelig længere, da den maa give plads for 8 skruer
istedetfor som paa den almindelige violin 4. Hardangerfelen har nemlig
foruden de sædvanlige 4 strenge ogsaa fire fine staalstrenge, der
fra strengeholderen løber gjennem en aabning i stolen under
gribebrættet til de respektive skruer; de tjener til at forstærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
