Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
463
Aslak Nestestu eller Nestetog. Han malte med usædvanlig dygtighed
indbo af alle slags og var som maler meget søgt i flere
bygdelag, men han malte ogsaa altertavler og kirkehvælv. I Nesland
gamle stavkirke, der blev nedrevet 1847, havde han malt
altertavlen; Landstad siger, at altertavlen forestillede «Korsfæstelsen paa
den mest rædsomme maade. Der var virkelig nogen karakter i disse
ansigter», og en vis originalitet i inventionen. Korsfæstelsen
forestilledes i handlingens moment, idet Kristus nagles til det
endnu ikke opreiste kors, hvorved en af stridsmændene frækt
træder paa hans korslagte ben, hvilke han gjennemborer med en
stor naver, medens en anden slaar naglerne i hans hænder med
en uhyre stor hammer. Den nævnte mand var en af disse
universalgenier, som havde anlæg til meget, men af mangel paa
dannelse ikke blev til noget. Han har malet flere kirker i
Telemarken med brogede billeder, blandt andre Brunkebergs, hvor
dommedag med rædsomme skikkelser staar præsten for øie, hver
gang han træder op paa prædikestolen.»
Dette sidstnævnte eiendommelige tagmaleri er dog nu
forlængst overstrøget med hvid maling, men da den er ganske tynd,
skimtedes ialfald tidligere de kraftige skikkelser. Kompositionen
var dristigt og djærvt udført, og tanken om at male dommedag
som tagmaleri i en kirke er vistnok original, thi Michael Angelos
berømte «dommedag» havde maleren fra Vinje neppe hort nævne,
end mindre har han seet en gjengivelse af samme.
Om Aslak Nestestu skriver Landstad i 1847, at han var død
for et halvt snes aar siden.
Om en maler eller kunstner sandsynligvis fra samme gaard,
Aasmund Nestestog, der udvandrede til Amerika i 1842, har Vinje
skrevet i ugebladet Dølen i 1870.
«Han kunde gjera alt det, som til var der uppe i si
fjellbygd; og alt, som kom fraa hans haand, var som det hadde liv,
sagde alle folk. Det var eit makalaust lag paa det, og alt var
kjennande af hans gjerning, liketil eit øksehogg i ein stokk.
Han lagde, vilde kunstmaalet segja, sin megtige individualitet
i de minste arbeid, han gjorde.
Han var umogeleg at ettergjera, og eg trur, at eg enno skulde
kjenna det. minste drag af pensel eller gravstikke fraa hans haand.
Han var byrsesmed og gullsmed og gravør og maalare, og han
gjorde for moro skuld bancosetlar, som det var vandt at skilja
fraa dei egte. Han graverad ut paa tobaksdaasar og sylvstaup
og byrselaasar afskildringar af folk og dyr og hus og landskap
med blomar og alt imillom; der var jagtscener og brudlaup, kort
der var alt, i likning med skjoldet hans Achilles. Han skaut
sporven paa taket med rifla, som han sjølv hadde gjort. Og han
hadde aldri voret til byen i lære, men lært seg alt sjølv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
