Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
BRATSBERG AM l’.
Det er nokot utrulegt, for alt det fine og store han maatte
kunna hava gjort, hadde han fengjet den rette lærdomen til det.
Men det gjekk ut med honom der heime. — •—
Bror hans, Hallvord, var ikke fullt so flink, men likevel
framifraa. Dei ero makalause desse Nestestog-gutane, men det
er, som skillingen ikke vilde hanga ved deim; og so ero dei for
godhjartad, maa vita. Der er nitten handverk og tjuge ulykkor
der.»
Aasmund Nestestog, der efter Vinje, som omtalt, udvandrede
til Amerika i 1842, maa være bleven en gammel mand, thi
Vinje beretter, at han feirede sit’guldbryllup i 1870.
En maler ligesaa begavet som Aslak Nestetu var gaardbruger
Knut Olsen Mevastoul ved bredden af Langesjaa lige under
Brokfjeld i Kviteseid. Han gav sig vistnok ikke af med saa store
opgaver som Nestestu, men var en meget kritisk og smagfuld
rosemaler, der har leveret udmærkede ting, malt senge, skabe,
kister, ølboller og tage. Der er en mængde arbeider af ham,
hvilke viser kunstfærdighed og originalitet. Farverne benyttede
han med mesterskab. Ogsaa større arbeider skilte han sig fra
paa en maade, som vakte sambygdingers beundring. En mand i
Aamotsdal anneks til Seljord vilde have sin stasstue («Ivistogu»)
malt «framifraa» fin. Han indbød derfor, fortælles der, de fire
bedste malere, han kunde faa opspurgt, en fra Hardanger, en fra
Tinn, en fra Numedal samt Knut Mevastoul. Hver skulde
samtidig male sin fjerdepart af taget. De begyndte ikke første dag,
men overveiede, hvorledes de bedst skulde gribe sagen an. Saa
drømte Knut om natten, at han saa arbeidet udført paa en
eiendommelig og vakker maade, og om morgenen malte han sit felt
saaledes, som han havde seet det i drømme. Han vandt prisen
som den flinkeste, og folk fra fjern og nær kom for at se og
beundre det mesterlige arbeide, han havde udført. Om denne
tagmaling endnu er bevaret, vides ikke. Han var en høi, mager
mand med rynket, tænksomt ansigt, og blaa, dybe, sørgmodige
øine og det lange hvide haar. Han gik i lang hvid kofte og
knæbukser. Han døde omkring 1858 henimod 80 aar gammel
og blev begravet ved Brunkeberg kirke.
Ølboller. Man kan følge rosémalingens udvikling paa de
malede ølboller, der til de nyeste tider har været en af bordets
væsentligste prydelser ved brylluper og andre festlige leiligheder.
Skjønt Telemarken før laa gjemt bort, fjernt fra den verden,
hvor kunstlivet blomstrede, har dog folket der, som før berørt,
tilegnet sig hovedtrækkene i de to sidste aarhundreders
kunstretninger paa det dekorative omraade og udformet dem efter sit
behov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
