Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
BRATSBERG AM l’.
undtagen ved Trolovelser, Vielser og Communion, da de maa være
iførte en sort Trøie med en rød udstaaende Krave om Halsen.
Pigerne maae være barhovede og Haaret deelt i to Dele, som
lidet nedenfor Ørene samles i to Lokker, derom virvles et affarvet
Baand, hvormed Haaret lægges i Ring om Hovedissen; men de
Besovede eller Givte have et Hovedpynt, kaldet Skout, der bagtil
er plat, som en Tallerken, men foran staaer op, som en Ring,
rundt om Hovedet.
Fruentimrets Stats er ellers 6 Malepar af Sølv til 4 Rdlr.,
som syes paa tvende Klude, og med Naale fastsettes til
Livstykket; en Sølvlænke til 11/a Rdlr., at snørre Brysterne ind med i
disse anførte Malepar; forgyldte Sølvplader kaldet Søljer, at holde
Skiorten sammen i Brystet, 3 Stykker å 3 Rdlr. Stykket; to Par
forgyldte Sølvspænder, som fastsyes paa den sorte Trøie, ä 7
Rdlr. Dette Sølv er af slet Bonitæt og næsten Kobber, som
omløbende Guldsmede især fra Skien sælge til disse enfoldige Folk,
hvoraf de Fornemste kan kjøbe for 40 til 50 Rdlr., som ikke er
værdt Halvdelen.
Deres Sængeklæder ere ligesaa simple og enfoldige som deres
Gangklæder. Dyner eller Lagen ere ikke brugelige uden af de
Rigeste, som dermed herbergere Folk uden for Bondestanden; thi
ellers legges kun oven paa Halmen et uldent Vadmels Klæde,
kaldet Kield, 3 Alen langt og bredt til 11/a Rdlr.s Værdie; dette
tiener til Underdyne og Lagen, et Dito tiener til Overlagen, og
en Skindfeld, som bestaaer af 6 voxne Faareskind, beredde paa
den yttre, men lodne paa den indre Side, til 1 Rdlr., bruges istedet
for Overdyne.»
Løvenskiold siger i 1784, at folk næsten i hvert sogn klæder
sig paa en forskjellig maade, og at deres udtale og sæder og er
forskjellige.
Madstellet. Om kostholdet hos arbeiderne paa landet i
Bamle og Nedre Telemarken i forrige aarhundrede oplyser
Løvenskiold i 1784, at de flk 3 gange daglig mad og i aannetiden
desuden brød og brændevin. Kosten bestod fornemmelig i sur melk
og brød med spegesild om sommeren til frokost, og om vinteren
ølsuppe og sild til, om middagen velling, erter, kaal med flesk
og kjød, pølser og saltet torsk, ludefisk og anden sule-mad med
poteter, smør og myse-smør til. Om aftenen spiste de almindelig
mel- eller gryngrød med sur eller sød melk til.
Maaltiderne i Seljord i forrige aarhundrede omtales af Wille
i Seljords beskrivelse:
Til aahit ost og fladbrød nede i bygderne, men til fjelds kold
byggrød og sur melk. Til daagurs kl. 91/a altid varm grød og
sur melk, men i aannetiden tilfjelds smør med fladbrød og prim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
