Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
471
Kl. 3 holdes middag, ondaal, og da spises i aannetider til fjelds
kabbrette og melk, men paa andre steder spises saavel der som
nede i bygderne forskjelligt som kjød og suppe, kaldet spa, som
tillages meget slet, og hvori næsten hver brødbid dyppes, sol af
sur melk og ibrukket fladbrød; mølju af varmt fedt, taget af
kogende kjød, som heldes paa itubrudt fladbrød; suss af en kalv
ikke yngre end 4, og ikke ældre end 8 dage, hvoraf man tager
ryggen, siderne, hovedet, hjertet og leveren; dette koges meget
længe, indtil benene og kjødet skilles ad, derpaa øses det op, alle
ben tages af, kjødet skjæres smaat, og haves atter i samme
grydes sod, hvor det koges med lidt melk og karve, øses op i et
fad og sættes hen at blive koldt, da det ser ud som gelé.
Videre nævner han rakørret.
Andre retter var:
Søbekaal og kjød, pølse, velling, kogt fisk, men aldrig stegt;
smør og brød med gammel- eller knaost til, hvilket, efter Wille,
var de eneste traktementer for reisende. Om eftermiddagen
holdtes intet maaltid, men kl. 9 om aftenen spistes naatværen, som
altid bestaar af grød og melk.
Man ser heraf, siger Wille, vore bønders slette
mad-lagning.
Lund betegner i 1785 levemaaden i Øvre Telemarken sorh
særdeles tarvelig. Føden bestaar for det meste i grød og fladbrød
af bygmel. Han angiver, at de om morgenen kl. 4 til 5 spiser
kold bygmelsgrød, levnet fra aftenen, med sur melk til, derefter
arbeider de til kl. 9 å 10, da de til dugurs faar varm grød med
sur melk.
Naar de har hvilet en time efter maaltidet, gaar de paa
arbeide igjen til kl. 2, da de holder middagsmaaltid, undaalen, der
bestaar af smør og fladbrød med røget eller kogt kjød eller fisk
og endelig ost. Derpaa hviler de atter en time, hvorpaa de
arbeider til kl. 8 k 9 om aftenen, da spiser de varm grød med sur
melk.
Denne levemaade betegner Lund som tarvelig, om ikke
ussel.
Fjeldfolket i Telemarken synes ialfald i ældre tid at have
staaet i den formening, at de spiser bedre end nede i bygderne.
Efter et stev roser nemlig fjeldmanden sig af at have bedre
og federe kost end «bygdaren» (eller folk i de lavere dalfører) og
«ütmannen» (eller folk i Nedre Telemarken og omkring byerne).
Det heder:
Fjöllmannen sype saup og mjokk
og bygdaren maular grön,
ütmannen bite af sildenakkin,
deö er litiö til matavön!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
