Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
BRATSBERG AM l’.
Navnene paa de 3 hovedmaaltider er angivet i et stev
af Gaute Tinnske, da han paa en dag gik fra Hardanger til
Tinn:
Doguren at eg i Haröang
og undolen gekk på glette,
nottveröen åt eg i Tinnsdalen —
ütenkt så ha’ eg detti!
Maaltiderne i Telemarken er:
Aabit (eller bisk eller bitaa, morgomat) om morgenen ofte
omkring kl. 6; maaltidet er da fladbrød og smør med kaffe.
Dugur (dugul) kl. 9—10, grød og melk, ofte sur melk eller
skummet melk.
Undolen (aandaann) er middagsmaaltidet, kl. 1, 2 eller 3; der
spises flesk eller fisk, mest salt eller ludefisk og dertil poteter,
undertiden kogt kjød; derefter i regelen kaffe; i ældre tider ofte
ost, prim og brød.
Øiet er et maaltid, som bruges i flere herreder om
eftermiddagen kl. 5, og det bestaar af grød og melk eller fladbrød og
smør med kaffe, eller hjemmebagte kager.
Nettvær eller kveldsmat er grød og melk eller poteter og
melk, undertiden vafler.
Saaledes angives maaltiderne med meget faa afvigelser fra
alle herreder i Øvre Telemarken. I forrige aarhundrede var
maaltiderne i det hele de samme med den væsentlige forskjel, at
poteter og kaffe er blevet meget almindeligere.
Lægerne klager over, at kosten paa mange steder i
landdistrikterne er uhensigtsmæssig og daarlig tilberedt.
Poteter og sur «skjørmelk» er hovednæringen; god melk er
ukjendt for de fleste den største del af aaret. Den
separatorskummede melk ansees for at være for mager, medens melk og
dens produkter forresten er bleven dyrere, hvorved levemaaden
for de fattige er bleven endnu daarligere.
Fersk melk er der paa mange steder ikke at faa hele
sommeren, naar kreaturerne er tilfjelds, og istedet drikkes den
gjærede melk, som henstaar fra vaaren, og som er sur som eddike.
Andre mener, at folk ikke lever saa daarlig endda.
Fra Bamle heder det, at madstellet og den personlige og
huslige renlighed og orden ikke er tilfredsstillende; i enkelte
punkter kan spores bedring, takket være skolernes strenge krav
til rent og ordentligt udseende hos de fremmødende børn.
Kvindernes opdragelse og oplærelse er mangelfuld, og store
fremskridt paa dette omraade kan neppe ventes, før kvinderne
bliver bedre oplærte.
Madstellet er i herreder som Eidanger, Gjerpen og Solum
forholdsvis godt, og stellet er rent og ordentligt paa mange steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
