Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
475
«Naar de gjøre gjæstebud, og der findes nogen, som ikke
bliver drukken, holdes det for, at Guds forbandelse hviler over
den person, hvorom man siger: Gud naade den, som Guds gaver
ikke bider paa. Hænder det, at gjæsterne i et gjæstebud ikke
bliver drukne, gaar verten saa bedrøvet, som om hans gaard var
afbrændt. Derfor gjør adskillige sig drukne, naar de ikke er det,
for at trøste verten og vise, at de ere ikke forbandede mennesker.»
Øiensynlig har i den sidste menneskealder folk drukket
mindre brændevin end før.
Det er nu oftest anseet for en skam at være drukken.
Til den mindre brug af brændevin har vistnok i nogen grad
bidraget agitationen for afholdssagen, og maaske endnu mere den
vanskeligere adgang til at faa brændevin.
De tider, da der drikkes mest, er i julen, paa markeder og paa
reiser til byerne. Saaledes heder det fra Sauland lægedistrikt, at
spirituøse drikke er stærkt begrændset, ligesom sansen for
ædruelighed er mere og mere oppe.
Fra Skien lægedistrikt hed det i 1891, at drukkenskab ikke
kan betragtes som nogen sjelden last. Drukne mennesker paa
gader og veie er ikke sjeldne, og brug af berusende drikke til
vane synes at være i tiltagende, især i Skien by, efter
udstillingen 1890. I de sidste aar heder det, at naar undtages enkelte
specielle drankere, hvis antal dog jævnlig aftager, og naar
undtages, at fabrikarbeiderne paa lønningsdagene kan drikke mere af
berusende drikke end passeligt, maa ædrueligheden siges at være
i fremgang.
Hjemmebrygget øl har man som regel ikke paa gaardene
undtagen ved juletider; det er da almindeligt, at der brygges
noget til jul, efter gammel skik og den hellige kong Olafs lov.
Adgangen til øl fra bryggerierne og til vin er vanskeliggjort
ved herredsstyrelsernes nægtelse af adgang til at sælge øl, dog
er der aabnet adgang til salg af øl paa de fleste af de sanatorier
og hoteller, som er byggede for turister.
Hvorledes øllet bryggedes i forrige aarhundrede, beretter
Wille; den maade, hvorpaa brygningen foregik, synes af Wille at
være anseet for urgammel, eftersom han siger, at de formodentlig
har lært brygningen af Odin. Øllet har været stærkt og bittert,
eftersom de fik Va tønde øl af x/a tønde malt, og til denne halve
tønde sattes lVa skaalpund humle.
Om ølbrygningen skriver Wille:
«Paa 1/t Tønde Malt, som slaaes i et reent Kar, haves 6
Potter kaagende Vand af gangen, hvilket flittig omrøres, og
derpaa tildækkes et Par Timer. Hermed continueres, indtil
Maltet og Vandet er ikke tykkere, end at Kieppen, man rører
med, falder langsomt ned mod Bredderne af Karret. Derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
