Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
BRATSBERG AM l’.
tildækkes det atter et Par Timer. Naar man da har rørt det
saa jevnt, som mueligt, slaaes det i Gryden at kaage, imedens
man flittig omrører alt, at det ei skal brænde. Man har da et
tillavet Kostekar med Halm og Trækieppe paa Bunden. Maltet
med Vandet, naar det har kaagt 1U time, slaaes da paa Rosten,
og naar alt er iøst, da aabnes Tappen paa Karren, at det
Vaade, kaldet Vørter (Urt), kan udrinde. Med dette kaages 1 i/t
Skaalpund Humle en halv Time, at Øllet kan blive overmaade
tykt og bittert og tillige kaage ind, til en halv Tønde er tilbage,
hvilket sies af i Gangkarret. Naar da dette er blevet saa lunket,
at man taaler Fingeren deri, saa settes derpaa opblødet Giær,
taget af heedgaaet 01, og tildækkes indtil man seer, det vil
begynde at arbeide, da legges et 3- til 4dobbelt Klæde derover, som
tilbindes med Touer, hvorved det gaaer tre til fire Jevndøgn.
Derpaa haves saavel det Tykke, som det Tynde paa Tønder, og
spronses, naar det der er blevet klart. En maadelig Drik af
saadant 01 giør drukken, og foraarsager en ulidelig Sygdom i
Legemet. Saaledes brygger man over hele Øvre-Tellemarken, og
har formodentlig i gamle Dage været det, som foraarsagede
Kiem-pernes Berserke-Gang. At kunde faae denne skadelige
Ølbrygning afskaffet, vilde være en Sag af velgiørende Virkninger.»
Julen begyndte med ølbollen:
Det var skik og brug blandt bønderne, som det endnu er,
at juleaften skulde alle lauge sig. Efter at husbonden har opsat
et kornbaand for fuglene, og korset med tjære over alle døre,
for at Aaskereien og andet troldskab, som da var ude og færdes,
ikke skal forstyrre hans julefred, gaar han i laugen, som er
tilberedet i et stort kar i støra (ildhuset) og, efterat han er færdig,
alle de andre mandfolk paa gaarden indtil hjuringgutten, derefter
husets kvinder fra madmoderen til budeien, alle i det samme
kar og som oftest i samme laug. Efter badningen ifører enhver
sig sine bedste helligdagsklæder, og de fleste bestræber sig for at
kunne have en ny klædning eller i al fald et nyt plag til jul.
Derpaa samles man og ønsker hverandre en glædelig jul, hvorpaa
ølbollen begynder at gaa rundt — og festen er begyndt.
Gammel norsk tidsregning og primstaven. Skjønt den
gamle norske tidsregning ikke er eller var en anden i Bratsberg
amt end ellers i landet, saa kunde det dog være paa sin plads
at omtale tidsregningen og primstaven her, af den grund, at
primstaven længe har været i brug i Telemarken, og den af Wille
i hans bog tegnede stav fra Seljord er den, som P. A. Munch
har lagt til grund for sit arbeide om kalenderens indhold i «Norsk
Folkekalender 1859», hvor primstaven særlig omtales. Ligesaa
er der i Telemarken opbevaret de fleste meteorologiske erfaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
