Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
477
og anden gammel visdom, som knytter sig til primstaven. Det er
Willes og Munchs arbeider, som her er benyttede, dog med nogle
tilføielser og berigtigelser efter Gustav Bilfinger, der særlig har
studeret den gamle norske tidsregning i Norge og paa Island i
et arbeide: Zeitrechnung der alten Germaner. Den gamle
islandske og den gamle norske tidsregning var saare nær beslægtet,
men de var ikke identiske.
For at forklare den ældre tidsregning og primstaven er det
maaske bedst at begynde med den islandske kalender eller aarsinddeling.
Det gamle islandske aar var delt i to aarstider eller halvaar
(misseri): sumar (sommer) og vetr (vinter).
Hvert af disse to halvaar var igjen delt i to halvdele:
1. fra sumarmål (sommerens begyndelse) til miåsumar
(midtsommer).
2. fra midsumar til vetrnætr (vinterens begyndelse).
3. fra vetrnætr til midvetr (midtvinter).
4. fra mictvetr til sumarmål.
Hvert af disse fjerdingsaar deltes igjen i 3 maaneder,
saaledes at hvert fjerdingsaar ogsaa begyndte med begyndelsen af
en maaned (månaår), og slutningen af fjerdingsaaret faldt
ogsaa sammen med slutningen af en maaned.
Hver maaned havde 30 dage (nætter), kun den fjerde
sommer-maaned havde 34 dage, idet den altid flk 4 tillægsdage (aukanætr).
Sommeren flk paa denne maade 94 -}- 90 dage eller 184
dage og vinteren 90 -f" 90 = 180 dage = tilsammen 364 dage
eller 52 uger (vika flt. vikur). Paa sommeren faldt efter denne
beregning 26 uger 2 dage, paa vinteren 26 uger -f- 2 dage.
Da det gammel islandske aar havde nøiagtig 52 uger og
364 dage, saa fulgte deraf, at den islandske datum aar efter aar
faldt paa den samme ugedag. Sumarmål faldt altid paa torsdag,
mictsumar altid paa søndag, vetrnætr altid paa lørdag og midvetr
paa fredag. Men da det islandske aar var 1 (nøiagtigere l1/i)
dag kortere end det julianske, saa rykker det i 1 aar 1 dag, og
i 4 aar 5 dage, tilbage, og det maa derfor have en periodisk
forøgelse for at stemme med det julianske aar. Men for nu at
beholde det faste forhold mellem islandske datoer og ugedage, saa
indskjødes altid en hel uge, naar forskjellen var steget til 7 dage.
Denne skuduge kaldes sumarauki eller lagningarvika (tillægsuge).
Denne uge lagdes altid til ved slutningen af tredie
sommermaa-ned umiddelbart foran mictsumar, saa at de ovenfor omtalte
tillægsdage (aukanætr) til den tredie sommermaaned og skudugens
7 dage, sumarauki, fulgte umiddelbart paa hverandre.
Da midsumar, som ovenfor omtalt, altid faldt paa en søndag,
saa bestod altid de indskudte 7 dage af en regelmæssig uge fra
søndag til lørdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
