Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
BRATSBERG AM l’.
En beregning vil vise, at i løbet af 28 aar blev altid i det
hele indskudt 5 uger.
Dette er den islandske tidsregning, saaledes som den var fra
kristendommens indførelse og delvis endnu bestaar.
Den gamle norske tidsregning er nøie beslægtet med den
ovenfor omtalte gamle islandske, og skjønt nordmændene snart vænte
sig til, som de andre europæiske folk, at regne efter den
sædvanlige kristelige kalenders festdage, saa lader slægtskabet med
den islandske sig paavise.
Aarets beregning efter vintre, henholdsvis efter misseri og
tolf månactir, dagenes beregning efter nætter, henholdsvis dægr,
findes her som der, skjønt man i Norge foretrak at sige tolf
mänattir for tvau misseri. Ogsaa her deltes aaret i to aarstider,
sumar og vetr, og sommerens begyndelse kaldtes ogsaa sumarmål,
og vinterens vetrnætr.
Disse betegnelser lever endnu den dag idag, saaledes som
de ovenfor er omtalt fra den islandske kalender.
Sumarmaal er ogsaa nu den tid, hvorfra sommerhalvaaret
regnes, nemlig 14de april. Det kaldes ogsaa sumarnceterne, dativ
sumarnottom, siger Aasen.
Paa lignende vis kaldes 14de oktober vetrnæterne.
Disse to dage falder fra gammel tid i den norske tidsregning
paa 14de april, Tiburtii dag, og paa 14de oktober, Calixti dag.
Saaledes staar der i Rymbegla: «Calixtus messu kemr vetur at
Norræn tali, en Tiburtius messu sumar». Efter norsk regning
følger vinteren efter Calixtus messe, men sommeren efter
Tiburtius messe, og dermed stemmer alle angivelser i gamle kalendere
og dokumenter.
Hovedforskjellen mellem den islandske og den norske
tidsregning var denne:
Aaret paa Island bestod af 364 dage, og alle datoer faldt
sammen med bestemte ugedage, sää at deres sumarmål og
vetrnætr begyndte paa bestemte ugedage (respektive torsdag og lørdag).
I Norge derimod havde aaret 365 dage, og sumarmål og vetrnætr
laa paa bestemte julianske datoer, den 14de april og 14de oktober.
Forskjellen i tidsinddelingen i Norge og paa Island blir da
denne for 4 mærkedage:
Norge. Island.
Sumarmål......14de april 9—15 april.
Mutsumar......14de juli 13—20 juli.
Vetrnætr.......14de oktober 11—18 oktober
MiÆvetr .......13de januar 9—16 januar.
Paa primstaven er, som senere omtalt, sommerhalvaaret
angivet med bogstaver eller streger paa den ene side, og vinter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
