Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
BRATSBERG AM l’.
P. Munch angiver i Norsk Folkekalender, hvilke dele af
de nuværende maaneder der svarede til de gamle islandske
maaneder, saaledes heder det:
«October Maaned indbefatter Slutningen af den hedenske
Kalenders Haustmaaned og to Trediedele af den følgende, kaldet
Gormaaned, der begynder ved den 14de; efter Christendommens
Indførelse med en Mandag.»
Som før omtalt, er disse maaneders navne islandske, og de
begyndte ikke paa en bestemt datum, men paa en bestemt
ugedag (se pag. 477 ), og de norske maanedsnavne, vi nu har,
Jolemaane, Gjö og Torre, er, som senere omtalt, vistnok
maane-maaneder eller synodiske maaneder.
P. A. Munch antager, at den ovenfor omtalte inddeling er
den gamle norske kalender i hedenold, og at man da i Norge
ligesom paa Island skjød ind flere dage udenfor ordenen, skjønt
man ikke ved, paa hvad maade det skede i Norge. Hertil er
imidlertid at bemærke, at man paa de norske primstave, der
har 52 uger, altid regnede en dag dobbelt, og i skudaar
desuden en dag til dobbelt, som i den julianske kalender. Munch
mener, at primstaven sikkert har været brugt i hedenold.
Imidlertid er hertil at bemærke, at primstavene i virkeligheden
ikke er andet end stedsevarende julianske kalendre, og den gamle
islandske og gamle norske tidsinddeling med ugerne er under
alle omstændigheder en art eller afart af den julianske kalender,
og vort kjendskab til en gammel norsk tidsregning før
kristendommens indførelse er saare ringe.
Dog synes der at have været 3 fester i hedensk tid, hvoraf
den første falder paa sommerens begyndelse, sumarmål eller at
sumri, den anden faldt paa vinternætterne, altsaa paa 14de oktober,
og den 3die paa jul eller at miäjom vetri.
Saaledes staar der i Ynglingesaga kap. 8: «J>a skyldi blota i
möti vetri til års; enn at miäjom vetri blöta, til grödrar; it Jiridja
at sumri; J)at var sigr-blöt.» Det vil sige: «der skulde mod
vinteren blotes til et godt aar, men midtvinters for en god
afgrøde. Den 3die blotning skulde holdes imod sommeren og det
var for seier.»
Dette stemmer med de 3 fester, som Tore Hunds bror
Sigurd paa Trondenes pleiede at holde: 1ste at vetrnöttum, den
2den at midjum vetri, den 3die at sumri, hvorved, efter sædvanlig
sprogbrug, altid menes sommerhalvaarets begyndelse, omkring
den 14de april.
Man synes efter dette i den hedenske tid at have delt aaret
i et sommerhalvaar og et vinterhalvaar, men aarets øvrige
inddeling er vel neppe kjendt. I gamle love nævnes en inddeling i
5 dage, fimte>\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
