Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
BRATSBERG AM l’.
Europa omkring aar 500. Navnet forkortedes gjerne hos os til
Bendik, Bent. Man kaldte hans dag hos os Bent Prøvesvin, fordi
et svin, hed det, kan den dag udholde et stærkt slag af en stang
uden at falde, hvis det har faaet god vinterføde og ellers bestaar
sig den sommer. Man kaldte den tid ogsaa aattid, fordi man
kastede aat (sand eller muld) paa sneen, forat den desto hurtigere
kunde tæres bort. Paa primstaven betegnes den med en hakke (28).
Dagen kaldes, efter Wille, af somme jamvaar.
Mariemesse om vaaren, marimesse, offermesse, Mariæ
bebudelses-dag, den 25de marts, betegnedes paa primstaven med et
mariebillede (29). Som veirliget er den nat, vil det blive i 3 uger
derefter; endelig, er denne nat klar, bliver det kommende aar godt
for erter. Nu begynder slædeføret at tage afsked. Hos os er,
som bekjendt, Mariæ bebudelsesdag henlagt til 5te søndag i faste,
som saaledes har faaet epistel og evangelium for bebudelsesdagen;
medens derimod den rette epistel og det rette evangelium for 5te
søndag i faste (judica me) er bortfaldt.
Dæ æ tri nættar fyri marimess (om vaaren), aa tri etter,
som dom kællar marimessnættan. Æ dom goe dei, og ikkje kalle,
saa ska dæ væra godt; dei fysste æ te vaaren (spaar om vaaren)
aa dei tri siste til hausten (spaar til høsten).
20 dage derefter er sommerdagen 14de april.
«Dæ æ kleint merkje dæ, om bekkjene renne fyri marimess;
da ska dæ bli saa kallt etter at, saa længe som bekkjene renne
fyri marimess, saa lengje stana dom etter.»
Bjønnen gjeng ut av hie paa den gamle marimessdagen,
tolv dagar etter marimess nye.
Den hellige Beda, hvis minde høitideligholdtes den 29de marts,
er den bekjendte Beda Venerabilis eller den ærværdige munk i
klostret Wearmouth, ikke langt fra det nuværende Newcastle i
England, omkring 730; han er bleven berømt ved sine herlige
skrifter og sin rene vandel.
4de april, Ambrosius biskop er den bekjendte biskop i
Milano, forfatter af den ambrosianske lovsang; han levede paa
keiser Theodosius’s tid omkring 390.
Sumarsnætt, sommerdag er den 14de april, Tiburtii og Valeriani
dag. Tiburtius og Valerianus var 2 romerske brødre, der
overtaltes af den hellige Cecilia til at lade sig døbe ca. aar 230, men
blev straffet derfor med døden. Benævnelsen sommernat betegnes
paa primstaven med en busk eller et lidet træ (30), for at antyde
sommeren. Efter den tid regnes saatiden at begynde. Paa denne
dag forholder man sig med vaskning af kar og kjerner samt alt
andet ganske som paa vinterdagen, undtagen at den, der har
fæ-kreaturer, paa denne dag ei maa smage nogen kjødmad, ligesaa
lidet de, der skal gjæte fæet om sommeren; thi ellers vil ulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
