Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
579
pludseligt og skarpt angreb Vatnorm, som havde afspærret
havnen, til at rygge tilbage og slåp i forvirringen bort. Træfningen
havde ingenlunde den betydning, som den danske forfatter Saxo
tillægger den. Men den synes dog at have været meget omtalt
i samtiden, naar man ser hen til den stærke klander, Vatnorm
flk høre af sine vaabenfæller.
Efter Vatnorms død synes lendermandsværdigheden at være
gaaet over til hans yngre broder Gregorius, der ved aar 1150
traadte i kong Inge Haraldssøns tjeneste. Han blev snart dennes
fornemste støtte, og det heder om ham, at han hverken sparede
sine store rigdomme eller sin person, naar det gjaldt at fremme
hans herres interesser.
I 1155, da kongerne Sigurd Mund og Eystein Haraldsson
havde lagt op planer om at støde Inge Haraldssøn fra magten,
var det mod Gregorius Dagssøn, Kong Sigurd først rettede sine
angreb. Paa et møde i Bergen lod denne ham vide, at han ikke
vilde give sig, før Gregorius’s gyldne hjelm rullede i støvet for
hans fod. Men det skulde dog gaa anderledes. Da kong Sigurds
voldsgjerninger i den følgende tid vendtes direkte mod kong Inge
selv, fik Gregorius ham opmandet til at lade sværdet afgjøre
deres mellemværende. Under den kamp, som den 10de juni
1155 udspandt sig i Bergens gader, blev Sigurd Mund fældet.
To dage efter kampen kom kong Eystein i nærheden af
Bergen. Kong Inge fulgte ikke Gregorius Dagssøns raad at gaa
angrebsvis frem mod Eystein og tilintetgjøre ham med sin
overmagt. Der blev mæglet et slags forlig mellem kongerne, der
drog hver til sin kant.
Efter kong Sigurds fald begav Gregorius Dagssøn sig hjem
til Bratsberg. Han sad her hele sommeren og høsten, og
sandsynligvis var det ogsaa hans agt at tilbringe julen her. Men da
vinteren var indtraadt, lod kong Eystein, der sad i Oslo, sine
skibe slæbe ud til aabent vand og drog ud til Bratsberg, hvor
han brændte gaarden og nedhug buskapen. Gregorius havde
imidlertid med de 90 mand, han stadig havde om sig, tyet
opover til Telemarken. Siden drog han over Hardanger til Erling
skakkes gaard Stødle i Etne. Erling selv var ikke hjemme; men
hos hans hustru, kongedatteren Kristina, fandt han den bedste
modtagelse og fik et fuldt rustet langskib. Paa dette drog han
til Bergen, hvor han traf Erling, som var vel fornøiet med, hvad
Kristina havde gjort. Senere fortsatte han sin færd og kom kort før
jul til Nidaros. Kong Inge blev glad over at se ham i god behold
og tilbød sig af sit eget gods at holde ham skadesløs for det
tab, han havde lidt. Den følgende vinter blev der øvet flere
ugjerninger, som kong Eystein satte i værk mod kong Inge.
Spændingen mellem brødrene tiltog, og da de sommeren 1156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
