Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
BRATSBERG AM l’.
mødtes udenfor Seløerne (nær Lindesnes), havde begge en
mandstærk hær med sig. Inge bavde dog overmagten, og Eystein
maatte indgaa forlig; blandt vilkaarene var, at han skulde betale
Gregorius Dagssøn 15 mærker guld for ødelæggelsen af
Bratsberg. Derpaa skiltes kongerne ad, og Eystein var meget ilde
tilfreds med forliget. Det næste aar var det kommen til saa stærke
rivninger mellem kongerne, at en krig ikke vilde være undgaaet,
om Eystein ikke var bleven ladt i stikken af en stor del af sine
mænd. Han flygtede til Ranrike, men overraskedes her af kong
Inges mænd og blev dræbt (21de august 1157).
Efter Eysteins fald tog hans og Sigurd Munds mænd den
sidstes søn Haakon herdebred til konge. Gregorius Dagssøn blev
i den følgende tid i Viken for at værge landet mod hans
tilhængere. I et af de mange sammenstød, som her fandt sted,
faldt Gregorius nær det senere Oddevald 9de januar 1161. Hans
lig førtes til Bratsberg og begravedes ved Gimsø kloster.
Da birkebeinernes parti under kong Eystein Meyla reiste sig,
flk det stor tilslutning af Telemarkens befolkning, «og da, siger
sagaen, var de vel væbnede». Efterat det var bleven oprevet i
slaget paa Re ved Tunsberg (januar 1177), tog de tiloversblevne
sin tilflugt dels til Telemarken, dels til Vermeland, dels til
Danmark. Da den flok, som var tyet til de svenske grændseegne,
igjen reiste hovedet, stillede Sverre Sigurdssøn sig i dens spidse
(marts 1177). Umiddelbart efter sendte han breve til Telemarken
for at opfordre de birkebeiner, som var hjemmehørende her og
havde taget sin tilflugt hid, til at slutte sig til sine tidligere
vaabenfæller. Desuden raadede der i egnen misnøie med Erling
skakkes og kong Magnus Erlingssøns styre, og Sverre lovede
bønderne at afhjælpe deres klagemaal, om de vilde hjælpe ham.
Hans brevsending havde til følge, at 80 vel væbnede teler under
anførsel af høvdingen Rut drog opover til Trondhjem og forenede
sig med birkebeinerne i Rennebu ; ved denne forstærkning skulde
det lykkes Sverre at drive det til at faa kongenavn paa
Øre-thing.
Under kampen mellem Sverre og Erling jarl og kong
Magnus Erlingsson blev denne egn ikke skuepladsen for noget
betydeligere sammenstød.
Derimod faar man under kampene med baglerne i kong
Sverres sidste regjeringstid oftere et glimt af egnens befolkning.
Saaledes er mindet om, at Erling skakkes søn Sigurd Jarlssøn
med sit krigerfølge flakkede om i Telemarken, bevaret i et par
af ham ristede runekjævler, som forvaredes i Vinje kirke og nu
findes i universitetets oldsamling.
I den opstand, som Vikens indbyggere reiste mod kong Sverre,
og som var fremkaldt af det i vinteren 1199—1200 udskrevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
