Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
581
ledingspaalæg, deltog ogsaa bønderne af Grenafylke og Telemarken,
og med disse, der havde forenet sig med raumarikingerne, maatte
kongen den 5te marts 1200 udholde en skarp strid paa isen
udenfor Oslo. Det lykkedes ham dog at slaa saavel telemarkingerne
som de andre oprørske bønder.
Bønderne i Viken og paa Oplandene flk haardt undgjælde
for denne opstand. Til at tugte telerne og andre oplændinger,
som kongen havde det vanskeligt for at naa paa anden vis,
anvendte han nogle hundrede mand leietropper, de saakaldte
Bil-halder, som den engelske konge Johan uden land havde overladt
ham. Disse, som skulde deltage i den netop aabnede beleiring
af Slotsbjerget ved Tunsberg, drog under anførsel af
birkebeiner-høvdingen Hi de fra Bergen over fjeldet ad vidtløftige omveie
gjennem Hallingdalen, Sognedalen, Telemarken og vel ogsaa
Grenland, hvor de dræbte alt levende, som kom i deres vei, herjede
bygderne og brændte hvert hus, de stødte paa.
Da der i 1277 blev gjort anstalter til at gjennemføre ét nyt
regulativ for tiendeydelsen i landet, stødte dette paabud paa
stærk modstand og misnøie i Telemarken. De vakte uroligheder
blev dog snart bilagte, idet der blev firet overfor bøndernes
ønsker. Indbyggerne af Øvre Telemarken vedblev herefter som
før at svare hovedtiende og præsteredsel, medens befolkningen i
Nedre Telemarken svarede indkomsttiende. Denne ordning, som
er vedbleven til nutiden, har givet anledning til, at Øvre
Telemarken i administrativ henseende fik navnet skatlandet til
forskjel fra Nedre Telemarken, der kaldtes tiendetaget.
Fra det 14de aarhundrede af forekommer der fra Skiens
syssel — baade fra Telemarken og Grenland — en mængde
drabssager, der viser, at sagatidens blodhævn og ættestridigheder
vedvarende har holdt sig i denne egn og ikke sjelden har
antaget fuldstændig karakter af vildhed.
Den sorte død, der først optraadte i Bergen sandsynligvis i
august 1349, hjemsøgte Skienssyssel og Telemarken om vinteren
ved aarsskiftet 1349—50, sandsynligvis bragt herhen fra
kystegnen. Vinteren kaldtes der «Manndauda-vinteren».
Om pestens ødelæggelser her haves kun spredte oplysninger,
da de forskjellige bygdesagn ikke har historisk hjemmel. Af
biskop Eysteins register over geistlighedens jordegods, «Den røde
bog», der var aøattet omkring aar 1400, opføres paa Grenland
gaardparter, skjænkede til Lunder kirke i Store Manndauden, som
intet indbragte. En stærk tilbagegang i økonomisk henseende maa
saaledes ogsaa være paafulgt for denne egns vedkommende.
Om de to paafølgende smitsotter — barnedøden 1360 og
den lille mandedød 1371 — og deres herjinger i denne egn er
der ingen oplysninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
