Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
BRATSBERG AM l’.
Da regjeringen i Norge i 1355 gik over til kong Haakon VI
Magnussøn, hørte Skiens syssel — muligens med undtagelse af
enkelte strækninger af Telemarken — til de dele af landet, som
dennes fader kong Magnus Erikssøn vedblev at styre.
Kort efter at biskop Eystein Aslakssøn af Oslo i 1385 havde
tiltraadt sit embede, foretog han en visitatsreise til de dele af
Telemarken, som hørte under hans stift. Under hans besøg her
gjorde bønderne af Moland, Mo og Skafsaa opløb, og han søgte
forgjæves at tale dem tilrette fra kirkedøren. Aarsagen var
vistnok misnøie med forskjellige nye paalæg, som andre bygder sees
at have vedtaget at yde.
Ni aar senere — den Ilte november 1395 — opholdt
biskopen sig paa Gimsø kloster, hvorfra han udfærdigede et
hyrdebrev til bønderne af Kviteseid, Fyresdal, Skafsaa og Mo.
Dette kaster et interessant lys over stillinger og forhold i
Telemarken og er skrevet i en sprogform, der er ældre end den i
datiden gjængse. Vi ser, at bønderne af Moland og Mo lovede
bod og bedring for opløbet i 1386, og at biskopen gjerne vilde
tage dem til naade, naar de kom til ham. Men indbyggerne af
Skafsaa, hvis trods og ondskab tiltog, var uværdige til hans naade.
Brevet, der fornemmelig handler om udredsler til kirkerne og
geistligheden, aflad m. m., paataler, at «manddrab desværre her
hænder mere end i andre bygdelag», og at «adskillige oppebærer
bøder efter frænder, der uforsætlig er tagne af dage, og lige
fuldt hævner dem». Biskopen stempler slige gjerninger som «de
værste forræderier, som være kan» og deres udøvere som
«grid-nidinger og fulde drottinssvigere».
Under Erik af Pommerns regjering skulde det gjærende
misnøie med, at der blev indsat lensmænd af hel eller delvis
fremmed byrd, i 1436 paa flere steder bryde ud i opstand mod
kongens rigsstyre. I denne opstand deltog befolkningen i Skiens
syssel, hvor høvedsmanden paa Akershus, den svensk-danske
ridder, hr. Svarte-Jøns, var lensherre og dansken Herlog Pederssøn
paa Mærden var underfoged. Oprøret brød ud først paa aaret,
idet bønderne fra egnen øst for Oslofjorden under anførsel af
Amund Sigurdssøn rykkede frem mod Oslo og satte sig i besiddelse
af den befæstede bispegaard. Hr. Svarte-Jøns søgte først ved
forestillinger at faa almuen til at drage bort; men da disse ikke
frugtede, rykkede han med Oslo bymænd o. fl. den 16de april
1436 frem mod bispegaarden, som oprørerne efter en kort kamp
opgav mod fri afmarsch. Men almuen i Oslo bispedømme
fastholdt dog kravet om, at alle udenlandske fogder og magthavere
skulde fjernes, og paa et forligsmøde paa Jersøen (juni 1436) gik
rigsraadet ind paa, at samtlige danske og udenlandske magthavere
skulde være ude af landet inden 29de juli; kun Herlog Pederssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
