Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
167
Havedyrkningen i Fjære er tiltaget meget i de sidste 10 aar;
for nogle faa aar siden indførtes en mængde hovedkaal og rødder
fra Danmark til Grimstad, men nu forsyner Fjære og tildels
Landvig Grimstad med disse haveprodukter.
I Fjære er de naturlige betingelser for havebrug gode; der
er paa sine steder god, dyb og varm jord, derhos en lang sommer
og heldig beliggenhed med let adgang til to byer.
Havedyrkningen i Landvig er ikke ringe; der dyrkes jordbær,
kaal og forøvrigt de almindeligste sorter havevækster.
Der er nogen havedyrkning i Eide.
Kjøkkenhave vækstdyrkningen har i de sidste 20 aar taget
betydeligt opsving omkring Lillesand i Vestre Moland, og herfra
eksporteres nu ikke ubetydelige mængder grønsager til andre byer.
Det er især kaal, agurker, græskar og forskjellige sorter bær og
safter, som sendes — og det helt til Trøndelagen.
Havedyrkningen staar tilbage i Høvaag. Ved de fleste gaarde
er en liden kjøkkenhave, men der dyrkes i almindelighed ikke
mere end til husbrug.
Havedyrkningen i Holt er efter arealets størrelse ikke ringe.
Der er god havejord paa mange gaarde i Vegaarsheien, men
kjøkkenhavevækstdyrkning spiller endnu liden rolle.
Af kjøkkenhavevækster dyrkes i Froland gulerødder,
kaalrabi, næper, hovedkaal, salvie, erter, bønner, persille og enkelte
andre sorter.
I Herefoss dyrkes endel hovedkaal samt gulerødder, kaalrabi
og nogle andre kjøkkenhavevækster.
I Birkenes dyrkes turnips, gulerødder og kaalrabi, paa enkelte
steder hovedkaal.
Kjøkkenhavevækster spiller liden rolle i Mykland.
Havedyrkning er gaaet fremad i Aamli. Der dyrkes turnips
til kreaturfoder samt gulerødder, kaalrabi og lidt kaal.
I Vegusdal er der som regel en ganske liden kjøkkenhave
ved hver gaard.
Kjøkkenhavevækster dyrkes ikke meget i Hornnes.
Havedyrkningen har været ringe i Setesdalen i ældre tid.
Gjellebøl skriver saaledes, at kaal findes her ikke af nogen
sort, meget mindre nogen anden slags kjøkkenurt.
Blom skriver:
Setesdølerne bryder sig ikke stort om havedyrkning. Kun
enkelte har en liden have ved huset. I den kan da findes nogle
ribsbuske og et par næpesenge.
I begyndelsen af det 18de aarhundrede dyrkede man lin,
hor og tobak i Valle sogn. Men man ophørte efterhaanden dermed,
dog prøvede en bonde i Valle sogn ogsaa med tobak i sin have;
den var, som ventes kunde, slet. — Humle har altid været dyrket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
