- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
168

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

NEDENES AMT.

Fædrift.

Fædrift. Fædriften er en hovednæringsvei i Nedenes amt
og i de øvre høiere liggende dele af amtet, særlig i Setesdalen,
er den hovednæringsveien.

Arealet af engen i amtet sattes af
hovedskylddelingskommis-sionen til 96 km.2 Imidlertid hørte Aaseral herred dengang til
Nedenes amt, saa at arealet af engen i det nuværende Nedenes
amt kan sættes til 92.3 km.2, hvoraf dyrket eng 58 km.2 og
naturlig eng 34.3 km.2

Arealet kan antages saaledes fordelt paa fogderierne:

Dyrket eng. Naturlig eng. Tilsammen.

Km.2 Km.2 Km.2

Nedenes fogderi ... 53 21 74

Setesdalen fogderi . . 5 13.3 18.3

Amtet.....- 58 34.3 92.3

Der var i 1890 tilsaaet med græsfrø 3 985 maal i amtet,
hvoraf 3 722 maal i Nedenes fogderi og 232 maal i Setesdalen
fogderi, resten i byerne. Dette areal var i 1900 steget til 4 047
maal, hvoraf 3 734 i Nedenes og 300 i Setesdalen.

I byerne var i 1890 31 maal tilsaaet med græsfrø, i 1900
13 maal.

Dyrkning af engfrø er tiltaget i Dybvaag, Østre Moland, Fjære
og Eide herreder; der dyrkes ogsaa engfrø i Søndeled, Mykland,
Herefoss, Øiestad og Birkenes.

Landbrugsdirektøren har beregnet avlingen af hø i aarene
1891—95 til 486 kg. pr. tiar, og høavlingen skulde da i et
mid-delsaar udgjøre 44858 tons, idet arealet af engen sættes til 92.3 km.2
I 1900 udgjorde den beregnede hømængde 43 961 tons.

Slaatonnen begynder i kystherrederne undtagelsesvis omkring
St. Hans, men mest først i juli, og man holder paa til ud i august.
Længer op i bygderne begynder slaatten saa omkring 10de—12te
juli i regelen, og hvor de da har heislaatter, kan de holde paa
til ud i september.

For høonnearbeide betales som regel kr. 12.00 pr. uge til
slaattekarlen og kr. 6.00 å 7.00 til pigen samt kost. Daglønnen
er forøvrigt for mandspersoner kr. 2.50 å 3.00 pr. dag paa egen kost,

Om engen i Setesdalen, længe før udskiftning begyndtes,
skriver Gjellebøl, at de er i det hele kun smaa. Desuden maa de
tage til ager saa meget som muligt. De allerfleste gaardes enge
ligger om hinanden, saa at hver mand har lidt paa hvert sted, og
en mand kan paa 20 steder have 20 forskjellige smaa engstykker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free