Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
169
ja det hænder tidt, at den ene mand kan eie ageren, men den anden
den agerren, som støder til samme. Mangen mand eier ikke sit eget
gaardsrum, som bliver slaaet af en anden, meget mindre engen
eller volden rundt omkring hans huse. Engene er ikke flade, men
gjerne opfyldt med sten, saa slaatten bliver vanskelig og kostbar.
Man maa gaa lige fra høslaatten til skuronnen, og saa snart
denne er færdig, paa ny begynde at slaa hø; imellem fjeldene
skrabes sammen saa meget foder som muligt, lige indtil mikeismes
eller den tid, da sne og ustadigt veir forhindrer dette arbeide.
De fleste hjemmeenge og volde giver, om de end er smaa
og stenede, dog en god del hø.
Den øvre del af Setesdalen og i det hele den øvre, større
del af amtet har tilstrækkelige beiter; der er en god kvægrace,
og fædriften er der hovednæringsvei.
Der er som regel ikke meget gode havnegange i Nedenes
fogderi; de bedste er i Gjerstad samt i en del af Aamli herred.
I et belte fra Vegaarsheien i øst til henimod Aaseral grændse,
er heie- og myrslaatterne vistnok vidtstrakte, men giver et mindre
godt foder, der viser sig at fremkalde benværk hos kreaturerne.
Dette tyder paa, at de bergarter, der danner undergrunden for
det græsbevoksede land, er fattige paa fosforsyre, saa at kvæget
ikke i sit foder faar tilstrækkelig tilførsel af fosforsur kalk til
sin benbygning.
Til kystegnene indføres i de fleste aar hø sjøværts fra
Østlandet og udlandet.
Heierne afgiver i de øvre herreder ofte gode beiter, og ogsaa
i dalene er der «slaatter», som er af betydning for vinterfodringen,
thi bøen hjemme i bygden giver ikke paa langt nær tilstrækkeligt
hø for besætningens vinterfodring.
Høet i slaatterne paa heierne sættes ofte i ståk. I de senere
aar er der opført flere «buer» af træ til at huse høet i. I disse
holder høet sig bedre, ligesom det gaar fortere med høiingen til
disse, end naar ståk skal sættes.
Der slaaes nu ikke i Nedenes fogderi saa meget paa heierne
som før, da gaardene er mere opdyrket; men disse heieslaatter
har været og er en god hjælp til at faa opdyrket hjemmejorderne,
idet man ved at slaa paa heierne kan skaffe hø til at holde flere
kreaturer og derved faa mere gjødsel til hjemmejordernes
opdyrkning.
Om udnyttelsen af slaatterne skriver Gjellebøl, at man maa
tidt med fare hjembringe dette hø om vinteren, da veiene ikke
alene er lange og besværlige, men ogsaa farlige.
De har stort besvær og bekostning med om sommeren at
samle foder til vinteren.
Hjemmehavnene er utilstrækkelige og ikke gode i flere kyst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
