Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
207
aabning i taget, som almindelig kaldtes ljore (Ijöri) undertiden
ogsaa reykberi.
Skaalen lik om dagen sin belysning dels gjennem ljoren, dels
gjennem glugger (gluggar, ental gluggr), anbragte paa tagets
nedre del, langs brynaaserne.
Gluggerne lukkedes med speld eller almindeligere skjår, der
udentvil oftest bestod af den tynde hinde, der omgiver kalven, naar
den fødes (nu for tiden paa Island kaldt liknarhelgr og anvendt
til samme brug), udspændt over eu efter gluggens form afpasset
træramme (skjågrind).
Om end skjaagrinden stod for, lod den nogen lysning falde
ned i skaalen. Ljoren kunde ligeledes lukkes eller aabnes efter
behag, enten ved en simpel trælem eller ved en skjaa, lig den,
som brugtes foran gluggerne. Den aabnedes og lukkedes udentvil
paa samme maade, som endnu er brugeligt i røgstuen, nemlig
ved hjælp af en egen simpel mekanisme bestaaende af to
sammenhængende stænger.
Glasvinduer var i hedendommen en stor sjeldenhed, der ikke
anvendtes uden i det høieste paa templer (hof), og det led
vistnok meget langt hen i den kristne tid, før man begyndte at
bruge dem paa vaaningshuse. At det med den oven beskrevne
indretning maatte være temmelig dunkelt i skaalen, følger af sig selv.
Langs med hver af skaalens sidevægge stod en bænk,
kaldet langbænk (langbekkr).
Den langbænk, som stod ved den nordlige væg, hvor altsaa
de siddende vendte sig mod syd eller, efter de gamles udtryk,
mod solen, var egentlig bestemt for husets folk og kaldtes den
fornemme bænk (•æöri bekkrj.
Midt paa den var husbondens høisæde (häsæti, öndvegi), foran
hvilket de to, i hedenskabet hellige, høi sædestolper var anbragte.
Den modsvarende langbænk, paa hvilken ankomne fremmede
almindelig anvistes plads, kaldtes den ringere bænk (üæöri
bekkrj,-midt paa den var der ligeledes et høisæde.
En tredje bænk gik langs med den gavlvæg, der var
ligeoverfor hovedindgangen. Denne bænk kaldtes tverpallen (pverpallr)
og indtoges oftest af husets kvinder. Undertiden havde skaalen
dør i begge ender, og da synes tverpallen at have manglet.
Foran bænkene var fodskamler (fötpallr, stokkr, skör, fötaskörj,
og paa bænkene selv blev der til stads lagt hynder (hægindi).
Skaalens vægge var almindelig indvendig panelede, og
panelingen (pili) ligesom ogsaa det indre af taget var undertiden
prydet med udskjæringer og maling, forestillende mythiske eller
historiske begivenheder eller gjenstande af naturen.
Det var ogsaa skik at hænge vaaben, især skjolde, paa
væggene til pryd. Ellers blev ved høitidelige anledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
