Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
NEDENES AMT.
skaalens vægge tjældede (tjaldaöirj, d. e. behængte med tapeter
(tjöld, ental tjald, eller reflar, ental refill).
Hyppig var skaalen udvendig omgivet af en lukket gang
(skot), med hvilken den stod i forbindelse ved mindre døre,
anbragte bag ved bænkene. Skotet har da enten ført til forstuen
eller ogsaa havt sine egne udgange.
Var skaalen indrettet til dagligt opholdssted for husets folk
baade sommer og vinter, da benævntes den almindelig ildskaale
(eldaskåli), fordi der da jevnlig brændte ild paa gulvet, ved
hvilken husets folk sad med sit arbeide, og ved hvilken tillige
maden blev tilberedt. I dette tilfælde var ogsaa skaalen
forsynet med senge (rekkjur, hvllur). Disse synes almindelig at
have været indrettede langs væggene bag ved bænkene, saaledes
at enhver havde sin seng bag sit sæde. To eller flere har da
rimeligvis oftest havt seng tilfælles. Disse senge har uden tvil været
dækket af tapeterne, naar skaalen var tjældet. Ved den indre
gavlvæg, bag tverpallen, var desuden almindelig indrettet lukkede
senge eller rigtigere et eller flere afpanelede smaa sengkammere.
Den ældste beskrivelse af årestuerne og byggemaaden i
Setesdalen skyldes Gjellebøl, som skrev omkring 1780, antagelig
1777, skjønt den svenske professor Kalm, som senere omtalt,
beskriver årestuerne i 1747 i den sydlige del af Agder.
Gjellebøl omtaler, at de ikke bruger mur under husene, men
bygger en eller to omvarv af stokke om bygningen 1/-2 alen fra
samme, og rummet fyldes med sand og sten, saa at det rækker
indtil halvdelen paa det første omvarv af huset; de beklæder
ikke husene udvendig eller indvendig med brædder, men lader
taget gaa 2—2x/a alen udenfor væggene paa alle sider for at
holde regn og fugtighed fra væggene; de belægger tagene med
næver, og istedenfor torv lægger de ovenpaa samme løs jord, som
med tiden græsbinder sig; taget belægges derhos rundt om med
2 eller 3 rader af store kampestene til beskyttelse mod de stærke
kastevinde; de byggede ikke stuehusene af rundt tømmer, men
fladhuggede det næsten som tykke planker, forat det skulde
være lettere at føre frem og passe bedre sammen.
Foruden udhusene var der paa en gaard ildhus eller røgstue
og et bur eller bod.
Ildhuset eller den stue, hvori de hoede, bestod af taget og
4 vægge uden noget kammer, overværelse, loft, ja uden
bjælker. Skorstene brugte de ikke, men der var ildsted, aare,
midt paa gulvet. Aaren var en firkant af stene, af alens
høide, paa hvilken de kogte. Over denne var ingen skorsten for
røgen, men kun et firkantet hul i taget, hvor røgen trak op;
over hullet var en lem, som aabnedes om dagen, men kunde
lukkes om natten. Vinduer var der ikke; men alt lys kom fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
