Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
215
Paa de fleste gaarde er loft flopt) og blir føiede sammen i
en to stokværk høi bygning. Denne skriver sig fra fortiden og
staar ikke paa stolper eller stabber. Loftet gaar noget ud over
baret i nederste stokværk og er forsynet med en svalgang. I
nutiden bygger man blot stolpehuse (stopehuse) eller stabbur, der
staar paa stolper eller stabber.
I det gamle loft gjemmes seng- og gangklæder og kister,
mest kunstig malede. I kisterne gjemmes sølvstads og andre
kostbarheder. I buret er kun mad. Der er stundom fast
seng enten i loftet eller i buret. Den benyttes blot vaar og
sommer.
De ældste og bedsj; vedligeholdte lopt findes paa Rygnestad,
Dale, Aamli, Røiseland, Brokke, Holen og Stavenes.
Paa mange gaarde er et ildhus (eldhus), der fra gammel tid
ikke alene har tjent som bryggerhus til brygning og bagning,
men ogsaa for endel som kjøkken. Hvor der ikke er årestue,
benyttes ildhuset ofte som sommerstue.
Badstuen (bastoge) eller tørkehuset, oldtidens badehus, er et
lidet hus, der ligger noget fjernet fra de øvrige huse paa gaarden.
I dette hus tørkes kornet paa brede hylder eller hjeller langs
badstuens vægge. Disse kaldes pada. Ovnen er bygget saa
simpelt, at den mest ser ud som en sten røs; men det maa
være udvalgte stene, af et slag som taaler at blive glohede og
at skvættes vand paa uden at springe. Foruden til
korntørk-ning bruges badstuen ogsaa til at «døie klæi» i, det er at dræbe
det i seng- eller gangklæder værende utøi ved at udsætte det
for stærk hede.
I Setesdalen redes nu neppe senge i ildhuset, men i flere
ildhuse er for tiden levninger af sengesteder, hugne med øks af
tykke stokke.
De alentykke stokke kløvedes i to, derved at der boredes
mangfoldige naverhuller efter hverandre langs efter dem.
Den forbedring, som Olav Kyrre i sin tid indførte, var den
at erstatte aren eller ildstedet midt paa gulvet med en røgovn
opført af sten, som sattes i et hjørne i stuen. Men denne
røgovn havde ingen skorsten, røgen gik fremdeles ud i stuen og
op gjennem ljoren.
Den gamle årestue har holdt sig i Setesdalen ligetil vor tid,
om den end ikke er brugt som beboelsesrum ogsaa om vinteren
længere end til omkring 1800.
Den gamle stue, årestuen, og Olav Kyrres stue, røgovnstuen,
er begge røgstuer, i hvilke røgen søgte udvei gjennem ljoren i
taget.
Røgovnstuerne blev almindelig indførte paa Vestlandet, men
det gik ikke hurtig alle steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
