Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
NEDENES AMT.
I Setesdalen havde man den «lære», at den, som eiede
hei-slaat og heibeite, er grundeier. Derfor eier han ogsaa de i Slaatten
og beitestrækningen liggende fiskevand og ligesaa jagtretten. Nu
hænder det ikke sjelden, at folk eier birkeskog i en anden mands
slaatte ; men birkeskogeier var ikke grundeieren. Forholdet
mellem birkeskogeieren og slaatteeieren var sædvansmæssig bestemt
saaledes, at slaattens eier kunde afmeie alle skogspirer, som faldt
for hans ljaa; men han maatte ikke bruge øks; den havde kun
birkeskogens eier ret til at bruge. Mange steder trives nok
birken saa frodig, at slaatteeierens ljaa ikke formaar at hindre, at
slaatten bliver mere og mere «skoggjengin».
Tømmerflødningen foregaar i de større vasdrag ved
fælles-flødning, og direktionen for Nidelvens fællesflødning har sit sæde
i Arendal, men for Tovdalselven og Ottra i Kristiansand.
Som tidligere omtalt er alle disse 3 vasdrag ikke særlig
bekvemme for flødning, idet de er fulde af fosser, hvori tømmeret
splintres, af skjær, hvor der danner sig vaser, og af bagevjer,
hvor tømmeret danser rundt og males op.
De mange foranstaltninger, som er truffet i vasdragene for
at lette flødningen, er tidligere omtalt.
Den vanskelige flødning blev i ældre tid stærkt udnyttet af
kjøbmændene i Arendal og Kristiansand, idet de benyttede denne
til at trykke priserne og til at hindre konkurrance.
Jacob Aall omtaler i sine «Erindringer», at naturen havde
paa nogle steder lagt hindringer i veien for tømmerflødningen,
hvilket de trælasthandlere, der gjerne vilde tilegne sig
udskibningens enevoldsmagt, ikke ryddede tilside, fordi de kunde
betragtes som en bom for tømmerkjøbets udvidelse.
Forstmester Mejdell klager i 1859 over skogdriften, flødningen
og handelen i Nidelvens vasdrag:
Den sendrægtighed og uorden, hvormed flødningen i
Aren-dals vasdrag gaar for sig, maa paa grund af sine følger ansees
som en nationalulykke, siger han; hundreder af tylvter tømmer
raadner aarlig bort i elvene og paa deres bredder. Træet taber
saa meget i sin oprindelige salgsværdi, at lasten ikke kan gjøre
fordring paa de høiest mulige priser, selv om den behandles vel
paa tomterne. Dette er tabte penge, og tabet virker tilbage paa
skogene og paa deres eiere. Disse sidste maa have penge; i de
over al beskrivelse låve priser er der intet forslag, og skogene
maa derfor udtyndes skaanselsløst for at tilveiebringe en liden
sum penge, der i intet tilfælde bringer eieren velstand, men kun
redder ham ud af den øieblikkelige forlegenhed og til næste aar
gjør ham ligesaa trængende som før; det hele skrider aar for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
