Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
.367
Før kjøbtes bomuldsgarn til vævning af lærred og til
rending for værken, dog avledes paa flere gaarde endel lin til hjælp.
Husfliden staar nn ikke paa noget høit trin og tager snarere
af som følge af den lettere adgang til forsyning hos
landhandlerne.
Haandværksdriften tilfredsstiller ikke behovet; der indkjøbes
mange møbler, færdigsyede klæder, skotøi og for en stor del ogsaa
smedearbeider. Nogen fremgang er der i Søndeled, Vegaarsheien,
Gjerstad, Barbu, Birkenes og Valle.
Lidt sælges for tiden fra enkelte herreder.
Fra Vegaarsheien sælges sopelimer, tvarer, skeer, slever,
bødker-arbeide, ski, trauqe, skuffer, spadeskafter, river, lidt vognarbeide og
slædearbeide.
Fra Østre Moland sælges en del høriver.
I Barbu sælges møbler, skotøi, smedearbeider, hjulmager arbeide
og bygningssnedker arbeide.
Fra ljaasmedene paa Ryssestad i Valle sælges Ijaaer.
I sin bog om husfliden i Norge klager Eilert Sundt over, at
folk i Setesdalen og særlig tjenestegutterne bestiller lidet om
vinteren.
«Løskarlene lægger sig i hi som bjørnen,» sagde en, «og
medens vi bønder har fuldt op at varetage og udrette med kjøring
og andet, saa vi holder arbeidsvanen vedlige, kan karlene komme
saaledes ud af tur om vinteren, at de bliver rent lemstre i
kroppen de første dage, de faar ljaaen fat om sommeren.»
Setesdalens piger spinder ikke saa fint og væver ikke saa
kunstigt som Totens, og Setesdalens gutter har ikke øvet sine
mekaniske talenter saaledes som deres jevnlige i Meldalen og
Rennebu. Og dette er noget, som let og snart falder i øinene.
Efter en pinlig undersøgelse om de setesdalske løskarles mange
fristunder flk Sundt se og høre prøver paa ungdommens interesser
og færdigheder. Der blev danset og der blev sunget. I «gangaren»,
som dansedes, og i «stevene», var der noget, som vidnede om
øvet kunst og dyrket smag.
Folk vilde i Setesdalen gjerne fortælle historier om de
kjæmper, som havde levet iblandt dem, om de styrkeprøver, som disse
havde lagt for dagen, de slagsmaal, de havde udmærket sig i.
Det lod som, at hvad der var gjenstand for berømmelse og stod
som maalet for ærgjerrigheden, det var ikke arbeidets flid og
kunst, men alskens kjæmpebedrift.
Blom omtaler, at der var mange mekaniske talenter blandt
setesdølerne, og mange af dem kan bruge tollekniven paa en
meget kunstnerisk maade, da de øver sig deri fra barndommen
af. Sognepræst Aamodt omtaler i 1812 Tarjei Knutson Upstad,
Tarjei Olson Nomeland, Tarjei Eivindson Upstad, Tarjei Johnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
