Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
NEDENES AiMT.
Rysstad og Gjermund Tarjeison Rysstadmo som «genier» hver i
sit fag. Den første var en flink snedker og sadelmager, den anden
en udmærket smed og sadelmager, den tredje en ypperlig
træskjærer, den fjerde en sjelden flnsmed, den femte en flink
grovsmed. Paa flinke sølvsmede, som har arbeidet søljer, spænder,
knapper, ringe, hækter, kjæder og anden sølv- og messingstads,
har der aldrig været mangel. Ole Drengson Hoftuft, der døde
kort før Bloms ankomst til Valle (1864), havde et sjeldent
mekanisk talent.
Han har arbeidet den store laas paa kirkedøren i Valle kirke.
Denne laas er et virkeligt kunststykke. I 1870 til 1880 var Tarald
Guttormson Bø og Aanon Halvorson Tveiten bekjendte for sit
mekaniske talent og Aasmund Nikolaison Flateland som en flink
træskjærer. Flinke var efter sigende Augund Taraldson Bø, Sigurd
Eivindson Berge, Eivind Knutson Flateland og Olav Knutson
Vatndalen, der i konfirmationsalderen arbeidede et stueur af træ,
der gik udmærket godt i flere aar.
Smedene i Setesdalen forsyner dalen og en stor del af de
ytre bygder med ljaaer og sakse.
Der væves en mængde vadmel, graat og sort. Vadmelet er
i regelen godt.
Setesdalen har havt og har sølvarbeidere.
Setesdalen har i længere tid været et af de distrikter, hvor
der i størst udstrækning har været benyttet sølvsmykker baade
af kvinder og mænd.
De setesdalske søljer er vakre og efterligner i sine former
de telemarkske.
Maiede ølboller er tilvirket i Setesdalen.
L. Dietrichson beskriver malingen paa en saadan i «Den norske
Træskjærerkunst», pag. 83:
«Fra en grønmalet stamme, der opad slutter i et slet tegnet
menneskeligt hoved, omgivet af straalelignende linjer, udgaar over
hovedet som grene to tykke, rødfarvede, pølselignende buede
stængler, en til hver side; de afsætter begge en opad- og en
nedadgaaende lilje, der er grønfarvet med røde striber. Paa begge
sider af de opadgaaende stængler staar et fritsvævende ornament
i rødt og grønt, der ligner to over hinanden sammenfoldede blade
eller vinger. Over midtstammens hoved staar den fra kirkerne
vel kjendte indskrift I. H. S. (Jesus, menneskenes frelser). Et
siksakornament m. m. løber rundt bollens hals.»
Udskjæringerne paa de gamle setesdalske krudthorn ned til
1750 viser, at man paa de kanter vel har kjendt sin tids
almindelige moder. Naar der paa disse krudthorn skal fremstilles
en konge eller overhovedet en fornemmere mand, optræder han
altid i en dragt som paa Ludvig XIVs tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
