Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
.369
De gamle setesdalske senge (kvilur), skabe og borde viser
ofte vakkert arbeide.
En «brugdestol» (stol med ryg uden armstykker) med nu slidte
udskjæringer er fra røgstuen paa gaarden Sogneskar (Sagneskar) i
Valle og er modellen til stolen, som sees paa billedet af Tidemand;
den findes nu i universitetets samlinger.
Fra nu forsvundne stavkirker er opbevaret udskaarne
portaler, tildels med mærkelige fremstillinger af Sigurd
Faavnesbane-sagnet, saaledes fra Hyllestad, Vegusdal og Austad, alle fra ca.
1200; skjønt disse udskjæringer henviser til hedenske myther,
fik de alligevel plads paa kirkeportalerne.
Amtsudstillingen i Arendal i 1900 afsluttedes med et
overskud af kr. 4 955.40; dette overskud hensattes til et fond, hvis
renter benyttes til at fremme haandværk, husflid og havebrug i
Nedenes amt.
I flere aar har der været jenteskole i Øiestad, hvor der
foruden husholdning ogsaa læres vævning og anden kvindelig
haand-gjerning. En kvindelig industriskole i Søndeled har havt
stats-bidrag.
Baadbyggeri har i lange tider været drevet væsentlig som
smaaindustri i Øiestad, Froland, Fjære og Landvig, hvor der
aarlig forarbeides aabne baade, skjægter (snekker) og pramme, som
afsættes til opkjøbere i Arendal og Grimstad. I Søndeled er
der 3 baadbyggerier for dæksbaade, hvilke i 1900 beskjæftigede 12
mand, og hvor der i samme aar forarbeidedes 12 dæksbaade til
en værdi af 7 620 kr.
Eilert Sundt omtaler baadbyggeriet ved Grimstad i 1867:
40 baadbyggere boede saaledes til, at de kunde regnes for
at høre til egnen om Grimstad, skjønt adskillige af dem boede
Arendal ligesaa nær og tildels afsatte sine baade der. Til
Grimstad alene regnedes afsætningen at beløbe sig til 16 000—20 000 kr.
aarlig. Det var smaabaade, pramme for 12—20 kr. stykket,
skjægter for 36—48 kr., samt skibsbaade af ek for en pris af
10—12 kr. for hver fod af længden. Bestiltes en baad af sjelden
størrelse eller med særdeles fint arbeide, maatte prisen forhøies.
Arbeidsfortjenesten ansloges til mellem kr. 1.6 og 3.2 dagen.
Nogle baadbyggere befattede sig alene med at bygge lodsbaade
og større skøiter. Prisen var forskjellig efter størrelsen og
mate-rialiernes beskaffenhed. Disse sidste drev samme haandværk
som skibstømmermænd; men de kunde være ved sit hjem og passe
andre ting ved siden af eller sysle med baadarbeidet i
mellemstunder og drev altsaa dette byggeri som husflidsarbeide.
Narvikens og Barmens dæksbaadbyggerier i Søndeled
byggede i 1895 8 dæksbaade til en samlet værdi af 8 025 kr.
24 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
