Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
377
og austrbiti ved det bagerste øserum. Udenpaa spanterne blev
dernæst klædt med bord (bera boröi).
Dette skede da paa samme maade som ved Tunebaaden og
endnu ved vore baade og jægter, saaledes at hvert høiere bord
lagdes lidt over kanten (skor) af det nedenfor liggende.
Tætningen mellem bordene skede paa Tunebaaden ved et
tyndt lag af drev (sfßrdör af stö), dog vel ikke af hamp, men
af fæhaar.
Alle de ældre farkoster var spidse i begge ender, kun enkelte
mindre baade af et eget slags havde ret afskaaren agterende.
Der var skot (skutr) i hver ende med tilsvarende f remstavn
(framstafn) og bagstavn (skutstafn•). Den øverste eller fritstaaende
del (brandr) af stavnene var temmelig høi og ret af skaaret,
saaledes som den endnu er paa jægterne nordenfor Bergen.
Ligesaa var alle farkoster uden dæk, kun visse skibsformer
havde tiljer, forskjellig anbragte.
Naar ledingsskibe havde forladt bakkestokkene, blev de paa
lunner trukket op i et skur eller nøst (naust), hvor de stod, naar
de ikke brugtes. Dette var vistnok tilfælde ogsaa med alle andre
skibe over det hele land, ligesom endnu baade og jægter paa
Vestlandet og nordover trækkes paa land.
Gaardnavnet Nøste (Nausfar) i Lier betegner et saadant sted,
hvor skibe bliver draget paa land.
Paa større skibe havde man to øserum. det ene forud, det
andet agterud. Øsningen foregik oprindelig ved bøtter (byttuaustr)
eller stamper (stampaustr).
I Fostbroeöra saga berettes, at den ene mand, og her den
berømte Tormod Kolbrunarskald († 1030), stod nede i bunden, og
naar bøtten var fyldt, laugede han den op til den anden, som stod
paa tiljerne, modtog bøtten og tømte den udover skibssiden. Der
føies til, at man endnu ikke kjendte den senere øsningsmaade,
som kaldtes dæluaustr. Da navnet er sammensat af dæla, der
kommer af dalr, og betyder en rende, maa det vistnok forstaaes
om en pumpe.
Det antages, at Fostbræöra saga ikke er forfattet efter 1210,
saa man maa hos os først have lært at indrette en pumpe i
løbet af de 200 aar, som ligger mellem 1030 og 1210.
Roret (styri) havde fra gammel tid sin faste plads noget foran
for bagstavnen paa høire side, hvorfor denne fik navn af styrbord
(sfjörnboröi), medens den modsatte side eller til venstre af
ror-manden kaldtes bagbord (bakboröi).
Selve roret bestod af en planke med form som en bred aare,
hvis nedre del (stjörnarblaö) i midten havde et rundt hul for
derigjennem ved hjælp af en taugstrop at fæste det til skibssiden,
medens den øverste korte runde hals (styrisknappr) blev omfattet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
