Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
NEDENES AiMT.
af et hamlebaand (styrihamla). Øverst paa halsen var i modsat
retning af bladet en firkantet aabning for rorpinden
(styris-drengr, styristöngr, hjalmmivölr).
Man havde fra først af kun en eneste mast (sigla, viör, tré),
og det var fremdeles tilfælde langt ned i middelalderen og med
de indenlandske baade og jægter som regel lige til vor tid.
Heller ikke i udlandet, og navnlig i England, havde man
tidligere mere end en mast.
Et krigsskib bygget 1514 med 4 master, er det ældste fartøi,
der har mere end en mast.
Tidligere kjendtes ikke noget engelsk skib med mere end
en mast.
Masten blev sat ned i en aabning i en svær ekeblok, der
havde sin plads over de mellemste spanter.
Naar masten var reist, blev den støttet med tauge paa samme
maade som endnu i jægterne, nemlig ved et stag til forstavnen
og to eller tre vant til hver side. Disse tauge fæstedes omkring
mastens top (hunn), og tæt under det sted, hvor de stødte
sammen, var der et hul (Mnnbora), hvorigjennem heisetauget
eller faldet (dragreip) for raaen (rå) gik. For at holde raaen til
masten eller hindre den fra at svinges udad blev dertil, som
endnu paa jægterne, fæstet et kriimtræ (rakki), der omsluttede
masten. Ligeledes var der i hver ende eller nok af raaen for at
give den saadan stilling, som vinden krævede, anbragt et
brase-taug (aktaumr), der fæstedes paa sine steder bagenfor masten,
men som under visse omstændigheder rormanden selv tog i sin
haand og slog om sine skuldre.
Seilet var et firkantet raaseil som paa jægterne nordenfor
Bergen. Det var ikke sjelden af vadmel (våd), men paa de
bedst udstyrede skibe vistnok af almindelig seildug; naar det
skulde være fint, var det undertiden, endog paa handelsskibe,
stribet (stafaör) med røde, blaa og røde eller tillige grønne
striber; paa det af kong Haakon i Bergen 1257 byggede
drageskib var seilet endog udsyet (sett) med fagre billeder (skript),
hvortil sidestykker omtales i de tyske minnesangeres digte, der
nævner seil med forskjellig farvet tøi og billeder.
Med raaseilet kunde der gjøres god fart, naar vindens
retning var gunstig. Derimod maatte det være til liden nytte at
indlade sig paa at krydse (beita) undtagen i rumt farvand. Var
dette knapt, vilde der i hver vending tabes ligesaa meget eller
mere, end man havde vundet i bauten, da seilets form gjorde
det vanskeligt at gaa over stag med hakning til luvard (å vedr),
og man derfor blev nødt til at drive om i læ (å hlé) eller, som
vi nu siger, at kovende.
Man gik neppe under seil langs kysten eller til havs, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
